e-copedia hjælpecenter
Anonymisering af kunder (GDPR)
Denne guide vejleder til, hvordan du anonymiserer flere kunders data på samme tid, som er mere end fem år gammelt og ikke har åbne poster.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Du kan anonymisere op til 200 kunder af gangen, hvor deres informationer på dokumenter såsom faktura, tilbud, ordrer, mv. og poster i regnskabet bliver anonymiseret, så udelukkende økonomien vil stå tilbage.
- Denne funktion kræver, at du er superbruger på aftalen.
Sådan aktiveres funktionen
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Tryk på "Rediger" til højre for "Virksomhed" i dine stamoplysninger.
- Sæt flueben i "Anonymisér kundedata (GDPR)".
- Tryk på knappen "OK".
Sådan bruges funktionen
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Tryk på "Anonymisering af kunder" under "Virksomhed" i menuen til venstre.
- Evt. indskrænk søgningen med "Kundenummer" eller "Kundegruppe".
- Tryk på "OK".
- Sæt flueben i boksen til venstre ud for de kunder du ønsker at anonymisere, og tryk knappen "Anonymisér valgte kunder"
- Bekræft at du vil gennemføre anonymiseringen.
Hvis du ikke får nogen kunder frem efter du har trykket "OK" kan det skyldes:
1) Hvis der er mere 25.000 kunder, hvis data kan anonymiseres, skal du indskrænke din søgning med enten kundenummer eller kundegruppe.
2) Kontroller om kunden du vil anonymisere har nogen åbne posteringer, og hvornår den sidst bogførte postering fandt sted. Data kan nemlig kun anonymiseres hvis det er mere end 5 år gammelt, og kunden har en saldo på 0.
Obs
Anonymisering af kundedata kan ikke fortrydes, så e-conomic kan ikke gendanne data, når det først er blevet anonymiseret.
Tip
Vær opmærksom på at nyoprettede kunder, hvor der ikke har været nogen aktivitet endnu også kommer frem i søgningen.