e-copedia hjælpecenter
Bankafstemning FAQ
I denne artikel er samlet tips og typisk stillede spørgsmål til modulet Bankafstemning.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Ofte stillede spørgsmål
Når du starter op med at bruge bankafstemning, er det vigtigt, at du vælger en måned, hvor du starter fra og så indtaster bankens primosaldo. Når du laver en skæringsdato på den måde, vil du fra starten have et korrekt overblik i bankafstemningen.
Derefter kan du gå i gang med at afstemme dine posteringer ved at benytte "afstem automatisk" hvor systemet selv parer de poster som passer, sammen, eller manuelt afstemme ved at sætte flueben i de poster der hører sammen og klikke på "Godkend".
Hvis din saldo i banksiden ikke stemmer med, hvad der står i din netbank, er det typisk fordi, der ikke er indtastet primosaldo i bankafstemningen, at den er indtastet forkert, eller at der mangler at blive importeret bankposteringer i indeværende eller i en tidligere periode.
De konti, du har adgang til i din bankafstemning, er dine beholdningskonti. Du kan angive beholdningskonti på 2 måder:
Du kan opsætte kontoen som beholdningskonto i en af dine kassekladder
Du kan tilføje de ønskede konti i menuen "Bankkonti".
Skal du fjerne en konto fra bankafstemningen skal du fjerne den som beholdningskonto.
Hvis der er uoverensstemmelser i din bankafstemning, kan det være fordi, der er posteringer i banksiden (højre), men ikke i systemsiden (venstre) - eller omvendt.
For at kunne se det, der ikke er afstemt, skal du klikke på den grønne kæde (”Vis kun ikke-afstemte beholdningskontoposteringer” og ”Vis kun ikke-afstemte bankposteringer”), og så har du mulighed for at danne dig et overblik over, hvor der mangler posteringer.
Er der posteringer i systemsiden, men de mangler i banksiden, er det en god ide at sikre, at posteringerne er bogført på den korrekte beholdningskonto og korrekt dato, hvis dette er korrekt, skal du tjekke om de er i din netbank, og evt. trække en ny fil til bankafstemningen.
Er der posteringer i banksiden, som ikke er i systemsiden, skyldes det oftest at de ikke er registreret i kassekladden, og det nemmeste for dig her er at overføre de posteringer til din kassekladde.
Havde du din bankafstemning fuld af posteringer lige før, men du kan ikke se dem nu? Så er det fordi, de er skjult i forbindelse med, at du har afstemt dem.
Du skal klikke på den lille orange kæde, der er i hver af posteringssiderne. Hvis du holder musen over, står der ”Vis alle beholdningskontoposteringer/bankposteringer” alt efter hvilken side du er i. Når kædemærket er grønt vises alle poster, når det er rødt vises kun de poster du mangler at afstemme.
Hvis du har været i gang med bankafstemning tidligere og ønsker at starte op på ny, er det nødvendigt at indtaste primopostering for banken fra den måned du ønsker at fortsætte din afstemning og så er du klar til at starte igen.
Hvis du oplever at du har 2 af den samme transaktion indlæst på højre side af din Bankafstemning så skal du gøre følgende:
- 1. Ved tvivl, så tjek din netbank for at se om den ligger der to gange eller en enkelt.
- 2. Markér begge transaktioner og tryk på knappen "Slet" oppe til højre.
- 3. Tryk dernæst på det orange tandhjul
- 4. Find "Integrationer" i venstre menu.
- 5. Tryk ind på "Bankintegration"
- 6. Tryk på "Hent transaktioner" til højre for din forbindelse.
- 7. Vælg slutdatoen for måneden.
Din transaktioner er nu indlæst igen, men kun en enkelt gang og kan afstemmes med din bogføring.
Det er datoen på dine poster der afgør hvilke perioder de lander i. Derfor skal du først tjekke om posterne har de korrekte datoer. Hvis de stadig ligger i forskellige perioder kan du overføre en post videre til en anden periode så den kan afstemmes med den tilhørende post i den pågældende periode. Det gør du ved at klikke på pilen ved siden af postens beløb - ”Overfør til næste periode”.
Ønsker du at flytte en overført postering tilbage til den originale periode skal finde posten i den originale periode og klikke på bilen ved siden af postens beløb, som nu er rød.
Hvis du har brug for at slette en post fra din bankside i bankafstemningen kan du markere den med et flueben og trykke på "Slet", øverst i højre side af bankafstemningen.
Drejer det sig om en post fra systemsiden (venstre side) kan du ikke slette posten direkte i bankafstemningen. Da posten kommer fra den postering du har oprettet i din kassekladde skal du tilbage og undersøge selve posteringen. Hvis den ligger i din kassekladde kan du enten slette posteringen eller ændre konto på posteringen så den ikke rammer din bankkonto.
Er din postering bogført kan en løsning være at tilbageføre din postering. Dette vil give dig en ny post i venstre side af bankafstemningen som du kan afstemme den første post med. Dette er dog kun en løsning hvis selve posteringen heller ikke skal fremgå af dit regnskab.