e-copedia hjælpecenter

Integrér Proløn med e-conomic

Denne guide vejleder dig til, hvordan du tilføjer ProLøn til e-conomic, og hvordan du opsætter en kassekladde i e-conomic til at modtage dine lønposteringer.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Introduktion

Du kan ikke gennemføre hele opsætningen i e-conomic. Efter du har tilføjet ProLøn til e-conomic skal den yderligere opsætning, i forhold til hvad der skal posteres hvor, opsættes i ProLøn. Er du i tvivl herom, bedes du kontakte ProLøn. Du kan se mere om integrationen mellem e-conomic og ProLøn her.

Sådan tilføjer du ProLøn i e-conomic

  1. Tryk på ikonet "Market" øverst i e-conomic.
  2. Søg på "ProLøn" i søgefeltet i venstre side, og tryk på ikonet "ProLøn".
  3. Tryk på "Tilføj".
  4. Bekræft, at du ønsker at tilføje appen.
Viser Tilføj-knappen for ProLøn i Market – bruges til at tilføje appen til e-conomic.
Viser bekræftelsesvinduet for ProLøn i Market – bruges til at give appen adgang til sin e-conomic-aftale.

Sådan opsætter du en kassekladde til ProLøn

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Vælg "Kassekladder" under "Regnskab" i menuen til venstre.
  3. Tryk på "Ny kassekladde" over listeområdet.
  4. Navngiv kassekladden "ProLøn" og tryk på "Gem" for at oprette kassekladden.
Viser dialogboksen til en ny kassekladde i Kassekladder – bruges til at navngive og gemme en ny kassekladde til ProLøn.

Godkendelse inden bogføring

Markerer du dette felt, vil posteringerne i denne kladde skulle godkendes, inden de kan bogføres. Kun administratorer (f.eks. revisorer og eksterne bogholdere) kan godkende posteringer.  

Lås momskoder

Markerer du dette felt, vil det ikke være muligt at ændre momskoden, når der posteres i kassekladden - feltet låses.

Var denne artikel nyttig?