e-copedia hjælpecenter
Mapping til Erhvervsstyrelsens standardkontoplan
Gør indberetningen af dit regnskab enklere ved at spejle din kontoplan og momskoder i e-conomic til Erhvervsstyrelsens offentlige standardkontoplan.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Du kan spejle dine konti og momskoder til Erhvervsstyrelsens offentlige standardkontoplan så du ikke behøver at starte forfra i e-conomic med en ny kontoplan og momskoder eller foretage ændringer hvis der sker opdateringer. Når Erhvervsstyrelsen opdaterer deres standarder, opdateres det automatisk i e-conomic. Det betyder, at næste gang du skal lave årsafslutning kan du trække regnskabet direkte ud fra e-conomic i et format, som også kan afleveres til myndighederne. På den måde slipper du for at konvertere regnskabet til et passende format - enten ved selv at gøre det, eller ved at din bogholder eller revisor gør det. Når du spejler eller mapper din kontoplan til Erhvervsstyrelsens kontoplan, angiver du altså, hvilken konto din konto fra e-conomics kontoplan skal svare til i Erhvervsstyrelsens kontoplan.
Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med din kontoplan, anbefaler vi at du henvender dig til din bogholder eller revisor.
OBS: Det er kun nødvendigt at mappe/spejle de konti du benytter i e-conomic.
Tip
Hvis du har bogført posteringer på en eller flere konti, der ikke er blevet mappet/spejlet, vil du modtage en advarsel om manglende mapping. Du kan derefter vælge at mappe dem for at inkludere dem i din rapport eller ignorere advarslen og fortsætte med eksporten.
Spejl kontoplan til Erhvervsstyrelsens standardkontoplan
- Tryk på fanen “Regnskab”.
- Tryk på “Kontoplan” i venstre menu under “Søgning og lister”, hvorefter du identificerer den konto som skal spejles til den offentlige standardkontoplan.
- Tryk på blyant-ikonet “Redigér” og vælg fanen: “Mapping”.
- Søg efter den ønskede konto i den offentlige kontoplan ved at indtaste kontonummeret eller navnet på kontoen. Alternativt kan du trykke på knappen "Søg på liste" til højre i feltet for at se hele Erhvervsstyrelsens kontoplan og vælge en konto derfra.
- Tryk “Gem”. Nu er kontoen spejlet til den offentlige standardkontoplan.
Spejl momskoder til Erhvervsstyrelsens standardkontoplan
- Tryk det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Tryk på "Regnskab" i venstre menu og vælg "Momskoder".
- Find den momskode du vil spejle og tryk på blyant-ikonet “Redigér”.
- Find feltet "Vælg standardmomskode" og søg efter den ønskede momskode i den offentlige standardkontoplan ved at indtaste momskoden eller navnet på momskoden.
- Alternativt kan du trykke på knappen "Søg på liste" til højre i feltet for at se hele Erhvervsstyrelsens konto og vælge en konto derfra.
- Tryk “Gem”. Nu er momskoden spejlet til den offentlige standardkontoplan.