e-copedia hjælpecenter

Om EU-købsmoms og Rubrik A via finansbilag

Når du køber varer eller ydelser i andre EU-lande, skal du håndtere forskellige momsforhold i forhold til dem, der gælder i Danmark. Her vil vise dig, hvad du har brug for til at håndtere momsforhold, når det kommer til at ramme Rubrik A ved hjælp af finansbilag.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Har du, ligesom mange andre, allerede en opsætning, hvor du rammer Rubrik A ved at have indstillet momszonen på din leverandør til Rubrik A? Så kan du sagtens fortsætte uden at foretage nogle ændringer. Hvis du gerne vil ramme Rubrik A med finansbilag, så er det her momskoden, der kan gøre tricket.

Kan disse momskoder også bruges på en leverandørfaktura?

Ja, det kan du sagtens. Praktisk set kan du nemt tilføje momskoden til typen: leverandørfaktura og opnå samme effekt af at ramme Rubrik A. Momskoden overtrumfer altså leverandørens indstilling.

Du kan også stadigvæk uændret bruge den traditionelle metode med at tilføje den korrekte momszone til din leverandør, som beskrevet i denne guide, og stadig ramme Rubrik A.

Opret momskoderne

1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
2. Find "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Momskoder".

Viser 'Vis transaktioner'-ikonet i Find bilag – bruges til at se de bogførte transaktioner for et specifikt bilag.Hvis du bruger e-conomic's standardkontoplan, foreslår vi, at du kopierer IV25 og IY25 ved at klikke på kopier-ikonet til højre. Dette giver dig samme opsætning som udgangspunkt og gør det nemmere for dig selv. Hvis du derimod ønsker at oprette momskoden fra bunden, skal du trykke på knappen "Ny momskode".

3. Udfyld felterne. Se nedenstående tabel for at se vores forslag til hvordan du kan sætte den op.

Momskode Navn Type Satstype Sats i % Konto Modkonto

IVEU

Indgående (køb) varer EU - Rubrik A

Køb (omvendt betalingspligt) Varekøb/EU (rubrik A) 25,00 6906 6907
IYEU Indgående (køb) ydelser EU - Rubrik A Køb (omvendt betalingspligt) Ydelseskøb/EU (rubrik A) 25,00 6906 6907

OBS: Konto 6906: Erhvervelsesmoms (køb i udland) og 6907: Erhvervelsesmoms (modkonto) er konti, der i standardkontoplanen, er lavet til formålet om omvendt betalingspligt.

4. Tryk på "Gem" for at gemme den oprettede momskode.

Viser felterne i dialogboksen 'Momskode' – bruges til at oprette en momskode for varekøb i EU med omvendt betalingspligt.
Viser opsætning af en ny momskode i momskode-opsætningen – bruges til at definere en kode til håndtering af moms på ydelser købt i EU.

Bogføring af køb i EU-lande

Hvis du har bestemte konti du bogfører på når det gælder køb i EU kan du sætte dine momskoder op på dine konti så de automatisk kommer på når du opretter dit bilag i kassekladden. Hvis du skal bogføre på en anden konto skal du huske at manuelt ændre momskoden.

Forneden kan du se hvordan et bilag til køb indenfor EU kan se ud som finansbilag:

Viser en postering med momskoden IVEU i kassekladden – bruges til at bogføre et køb af varer fra et andet EU-land.

Tip

Anvender du e-conomics standardkontoplan har du to konti som er sat op til momskoderne og kan benyttes til køb indenfor EU. Det drejer sig om konto 1320 - Direkte omkostninger varer u/moms indenfor EU og konto 1321 - Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU

Rubrik A i Momsopgørelsen

Rubrik A er den samlede saldo for køb i udlandet, fordelt på varer og ydelser.

Som det fremgår af nedenstående billede, udlignes momsbeløbet i salgsmoms og købsmoms samtidig med, at det fulde beløb vises i Rubrik A.

Viser en del af momsopgørelsen i Rapporter – bruges til at se, hvordan køb fra udlandet påvirker salgsmoms, købsmoms og Rubrik A.

Var denne artikel nyttig?