e-copedia hjælpecenter

Om Løn

I denne artikel kan du lære mere om modulet Løn

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en kvinde
Skrevet af Nana Blankson
Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en kvinde
Nana Blankson

Customer Training Specialist

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.

Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.

For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.

Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Løn er e-conomics eget lønsystem – bygget til dig som revisor eller bogholder, der håndterer løn for dine kunder. Med Løn samler du regnskab og dine kunders løn ét sted, så du får et intuitivt flow, færre manuelle trin og et bedre overblik.

Hvor andre systemer kræver integrationer og ekstra opsætning, er Løn indbygget direkte i e-conomic. Det betyder, at du kan arbejde hurtigere, mere præcist og med ro i maven, fordi alt hænger sammen fra første trin til færdig bogføring.

Løn er målrettet administratorer (bogholdere og revisorer) i e-conomic, der driver løn for små og mellemstore virksomheder uden ekstremt komplekse krav. Systemet er designet i tæt dialog med netop denne målgruppe, så du får fuld kontrol, styr på detaljerne og et nemt overblik, alt sammen uden at skulle forlade e-conomic.

om_oen_1.png

Løn, efter dine behov

Løn er udviklet i tæt dialog med revisorer og bogholdere. Derfor understøtter løsningen præcis de behov, du møder i hverdagen:

  • Du kan opsætte både måneds- og 14-dages lønninger.
  • Du bestemmer selv, hvad medarbejdernes lønsedler skal indeholde – fx beløb, timer eller ferie.
  • Du kan håndtere forskellige typer medarbejdere, fra funktionærer til timelønnede, uden at miste overblikket.
  • Du kan forholde dig til medarbejdernes skat, pension og eventuelle fonde direkte i e-conomic.
  • Med indbygget godkendelse kan virksomhedsejer eller økonomiansvarlig godkende løn direkte fra deres mail, uden at skulle logge ind.

Styr på detaljerne på medarbejderniveau

I Løn har du fuld indsigt i hver enkelt medarbejder. Du kan se historik på ændringer, så du altid ved, hvad der er justeret, hvornår og af hvem. Det giver gennemsigtighed og tryghed, når du skal dokumentere beslutninger. Samtidig kan du tilpasse lønsedlen til den enkelte, f.eks. med timer, feriepenge eller særlige fonde og tillæg, så lønnen altid afspejler den enkelte medarbejders forhold. På den måde får du både præcision i tallene og fleksibilitet til at håndtere forskellige behov.

Overblik, når du har brug for det

I en travl hverdag er det vigtigt at spotte ændringer hurtigt. Derfor får du dashboards og rapporter, der giver et visuelt overblik over lønnen: hvad der er planlagt, hvad der udbetales, og hvor der kan være afvigelser.

Det betyder, at du kan gribe ind, før en fejl bliver til et problem, og at du kan vise kunden status og dokumentation med få tryk.

Færre manuelle trin – mere tid til regnskabet

Når du kører løn i e-conomic, bliver posteringen automatisk oprettet i kassekladden med bilag, så bogføringsloven overholdes helt automatisk. Du slipper for at overføre filer til banken eller lave dobbeltarbejde, alt bliver gjort klar for dig.

Hvis du har brug for mere kontrol, kan du stadig vælge at overføre manuelt. Løn er bygget fleksibelt, så du kan tilpasse arbejdsgangen efter kundens behov og dit eget tempo.

Hvis I arbejder i teams, eller hvis du håndterer mange kunder, er fordelen tydelig: Løn er indbygget i e-conomic, så du behøver ikke et ekstra system eller en integration at passe. Du får et ensartet flow på tværs af kunder, og et samlet overblik via Admin Central, så du nemt kan prioritere og følge fremdriften på tværs af aftaler. 

Automatisering, når det giver mening

Med Løn kan du skabe faste processer og opsætte automatisk overførsel af lønposteringer til din kassekladde hvorfra de også bogføres automatisk. Du bestemmer selv hvornår lønprocessen går igang ved at lave en kørsel. Ved at selv lave dine lønkørsler bevarer du kontrollen over hvad der helt præcis indgår i lønnen. Ved at bruge de automatiske arbejdsgange får mere tid til de opgaver, der skaber mest værdi for dig.

Support og rådgivning

Som administrator i e-conomic har du gratis adgang til vores AO support, som hjælper dig med alt fra opsætning til funktioner og fejl i Løn.

Har du brug for specialistrådgivning om f.eks. feriepenge eller specifikke løndele, kan du tilkøbe hjælp fra DataLøns eksperter, som vi samarbejder med. Her bliver du faktureret direkte af DataLøn, så du altid ved, hvem du betaler for hvad.

'

Dit næste skridt

Er du administrator i e-conomic, kan du allerede nu tage Løn i brug. Start med at tilføje og opsætte modulet. Herefter skal du oprette dine første medarbejdere og allerede nu kan du gå igang med at indberette løn, ved at lave din første lønkørsel. Fremover skal du kun gentage kørselsprocessen og lade systemet hjælpe dig med resten.

Var denne artikel nyttig?