e-copedia hjælpecenter
Om Visningsbruger
Få overblik over regnskabet med en Visningsbruger. Læseadgang uden risiko for ændringer. Gratis i alle pakker.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Visningsbrugeren er en brugertype i e-conomic, som giver sikker og begrænset adgang til regnskabsdata, bilag og rapporter, helt uden mulighed for at redigere eller bogføre. Det skaber gennemsigtighed og tryghed for både administrator og virksomheden, og gør det nemt at give medarbejdere, ledelse eller rådgivere indsigt i regnskabet, samtidig med at du bevarer fuld kontrol. Visningsbrugeren understøtter desuden revisors uafhængighed i henhold til IESBA’s retningslinjer.
- Visningsbrugeren er gratis og tilgængelig i alle e-conomic-pakker.
Obs
En Visningsbruger har ikke adgang til Inbox-funktionen. Brugeren kan kun se og downloade bilag, som allerede er bogført og ligger i Arkiv eller i rapporter.
Tip
Er du administrator for en ekstern aftale, som du selv betaler for? Så skal du følge guiden for interne aftaler.
Hvad kan du med Visningsbrugeren?
Med Visningsbrugeren kan du:
- Følge med i regnskabet og danne dig overblik.
- Se og downloade bilag og fakturaer.
- Trække rapporter, fx saldobalance eller resultatopgørelse.
Visningsbrugeren kan være en oplagt løsning, hvis du f.eks. samarbejder med en revisor, eller hvis du som ejer gerne vil holde øje med tallene uden risiko for at ændre dem ved en fejl.
Opret en Visningsbruger som Administrator (ekstern aftale)
- Gå til "Administrer" ud fra den aftale du skal arbejde på.
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Find "Abonnement" i venstre menu og tryk på "Abonnementsstatus".
- Tryk "Ny bruger".
- Under "Type" vælg "Visningsbruger".
- Udfyld brugerens oplysninger og tryk "Gem".
Brugeren modtager herefter en e-mail med login til e-conomic
Obs
Visningsbrugeren kan ikke oprette, redigere eller bogføre posteringer. Det er kun en visningsadgang.
Tip
Ved at tildele en Visningsbruger lever du nemt op til kravene for revisors uafhængighed (IESBA), da kunden selv kan tilgå og hente data.
Opret en Visningsbruger som Administrator (intern aftale)
- Gå til "Administrer" ud fra den aftale du skal arbejde på.
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Find "Abonnement" i venstre menu og tryk på "Brugere".
- Tryk "Ny bruger".
- Under "Type" vælg "Visningsbruger".
- Udfyld brugerens oplysninger og tryk "Gem".
Brugeren modtager herefter en e-mail med login til e-conomic
Opret en Visningsbruger som almindelig bruger
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Find "Abonnement" i venstre menu og tryk på "Abonnementsstatus".
- Tryk "Ny bruger".
- Under "Type" vælg "Visningsbruger".
- Udfyld brugerens oplysninger og tryk "Gem".
Brugeren modtager herefter en e-mail med login til e-conomic
Obs
Visningsbrugeren kan ikke oprette, redigere eller bogføre posteringer. Det er kun en visningsadgang.
Andre brugertyper
Brugeren skal kunne bogføre og arbejde aktivt i regnskabet?
Se hvordan du opretter en ny bruger.
Brugeren skal kunne sende bilag via app eller mail?
Læs om Bilagsindsendere.
Brugeren skal kunne håndtere udgifter?
Læs om adgangen til fanen Udgifter.