e-copedia hjælpecenter
Skift din abonnementspakke
Denne guide viser, hvordan du vælger den abonnementspakke, der passer bedst til dine behov.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Hvis dine bogføringsbehov ændrer sig i forhold til, hvad dit e-conomic skal være i stand til, kan du nemt og hurtigt skifte mellem vores forskellige abonnementspakker i indstillingerne for din aftale.
På den måde har du kontrol over, hvilke funktioner der skal være inkluderet i dit regnskabsprogram.
Obs
Når du skifter abonnementspakke, påvirkes antallet af bogførte posteringer ikke. Du kan ikke nulstille eller nedgradere det antal, du allerede har bogført.
For at lære mere om vores abonnementsvilkår vedrørende priser og antallet af bogførte posteringer, kan du læse mere her.
Sådan vælger du den rette abonnementspakke
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Vælg "Abonnementsstatus" under "Abonnement" i menuen til venstre.
- Tryk på "Håndter abonnement".
- Vælg den pakke, du ønsker fremadrettet.
Tip
’Pris for posteringer’ følger de gældende abonnementsvilkår. Læs mere her.
Dit nye abonnement træder i kraft øjeblikkeligt. Ændringerne fremgår på din næste faktura.