e-copedia hjælpecenter
Opret dine valutakursdifferencekonti
Når du handler med kunder eller leverandører i en udenlandsk valuta, kan du risikere, at der opstår en valutakursdifference. Se her, hvordan du sætter disse konti for valutakursdifferencer op.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Det er naturligt med valutakursdifferencer, da kurser ændres flere gange dagligt, og derfor vil den være forskellig fra dag til dag i e-conomic. Virker beløbet urealistisk, kan det skyldes en forkert kurs enten på fakturaen eller betalingen. Du kan læse hvordan du retter et bilag med forkert kurs her.
En valutakursdifferencekonto er en konto, der bruges til at registrere forskelle i valutakurser, som opstår, når transaktioner i fremmed valuta omregnes til aftalens grundvaluta. Disse forskelle kan opstå når du f.eks. bogfører betalinger af faktura i en anden valuta og på en anden dato.
Sådan opretter du en valutakursdifferencekonto
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Vælg "Regnskab" i menuen til venstre og tryk på "Systemkonti".
- Tryk på "Redigér" ud for eksempelvis "Gevinst på valutakursdifference, kunder".
- Indtast det ønskede kontonummer, eller søg og vælg/opret en konto ved at klikke på ikonet til højre i feltet "Konto".
- Tryk på "Gem".
Obs
Hvis du har valgt en standardopsætning, er disse konti oprettet automatisk under systemkonti, men har du ikke benyttet en standardopsætning, skal du selv sørge for at oprette disse konti.