e-copedia hjælpecenter

Opsig din kundes e-conomic abonnement

Denne guide vejleder til, hvordan du som administrator opsiger en aftale, du administrerer for én af dine kunder, og forklarer, hvad du skal tage stilling til i forhold til håndtering af regnskabsdataene i forbindelse med opsigelsen.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Introduktion

Når du opsiger din kundes aftale, vil du blive mødt af en boks, der beder dig tage stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdataene i aftalen. 

Ifølge bogføringsloven, skal du opbevare regnskabsdata i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. I forbindelse med opsigelsen af dit abonnement skal du derfor tage stilling til, hvad der skal ske med de data, du har gemt i e-conomic. I vores abonnementsvilkår kan du læse mere om vores opsigelsesvarsel m.m.

Køb en Arkivlicens

Når du vælger at købe en arkivlicens sørger vi for at opbevare dine regnskabsdata, de næste 5 år. Det vil sige, at du fortsat kan logge ind i din aftale hos e-conomic og se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Du kan dog ikke længere bogføre i aftalen. Ligeledes kan aftalen ikke omdannes til et almindeligt abonnement, når du har valgt arkivlicens. Prisen kan findes på vores prisside.

Køb en Intern Arkivlicens

Med en Intern Arkivlicens sørger vi for at opbevare din kundes regnskabsdata be ubegrænset tid. Det vil sige, at du fortsat kan logge ind i din aftale hos e-conomic og se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Du kan dog ikke længere bogføre i aftalen. Ligeledes kan aftalen ikke omdannes til et almindeligt abonnement, når du har valgt arkivlicens.
Prisen kan findes på vores prisside og opkræves kvartalvis fra e-conomic.

Eksportér og opbevar dine data selv

Hvis du foretrækker at eksportere og gemme dine regnskabsdata på egen hånd, skal du være opmærksom på, at du skal gøre det inden opsigelsesdatoen for din aftale. 

  • Denne funktion kræver, at du er logget ind som administrator.

Sådan opsiger du din kundes abonnement
(betalt af virksomhed)

  1. Du skal starte med at logge ind på dit administratormodul og administrere/tilgå aftalen, du ønsker at opsige.
  2. Tryk herefter på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  3. Vælg menupunktet "Abonnement" og tryk på "Abonnementstatus".
  4. Tryk på "Opsig abonnement".
  5. Tag herefter stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdatene. Du kan øverst i guiden se, hvad de forskellige løsninger betyder - eller tryk på "Læs mere" i boksen. Herefter skal du trykke på "Næste".
  6. Du skal nu bekræfte, at du ønsker at opsige aftalen ved at klikke på "Næste", når du har angivet årsag og vurdering. Herefter vil du se en bekræftelse.
Viser knappen 'Opsig abonnement' i Abonnementsstatus – bruges til at starte opsigelsen af kundens abonnement.
Viser dialogboksen for opsigelse af abonnement i Abonnementstatus – bruges til at tage stilling til, hvordan regnskabsdata skal opbevares.
Viser feedback-formularen i abonnementsindstillingerne – bruges til at angive årsag og vurdering for opsigelsen.

Tip

Din opsigelse er gennemført. I bekræftelsen kan du se datoen, hvorpå din opsigelse gennemføres. Fra denne dato vil din aftale blive sat til sletning eller arkiveret, afhængigt af dit valg.

Hvis du fortryder
Du kan annullere opsigelsen af dit abonnement, indtil abonnementet er endeligt opsagt.

Sådan opsiger du din kundes abonnement
(betalt af admin)

  1. Du skal starte med at logge ind på dit administratormodul og administrere/tilgå aftalen, du ønsker at opsige.
  2. Tryk herefter på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  3. Vælg menupunktet "Abonnement" og tryk på "Abonnementstatus".
  4. Tryk på knappen "Mere" og vælg "Opsig abonnement".
  5. Tag herefter stilling til, hvad der skal ske med regnskabsdatene. Du kan øverst i guiden se, hvad de forskellige løsninger betyder - eller tryk på "Læs mere" i boksen. Herefter skal du trykke på "Næste".
  6. Du skal nu bekræfte, at du ønsker at opsige aftalen ved at klikke på "Næste", når du har angivet årsag og vurdering. Herefter vil du se en bekræftelse.
Viser knappen "Opsig abonnement" under "Mere" i Abonnementsstatus – bruges til at starte guiden til at opsige et abonnement.
Viser trinnet for datahåndtering i abonnementsopsigelsen – bruges til at vælge mellem at købe en arkivlicens eller selv eksportere regnskabsdata.
Viser formularen til opsigelse af abonnement i Abonnementstatus – bruges til at angive en årsag og en vurdering for at bekræfte opsigelsen.

Tip

Din opsigelse er gennemført. I bekræftelsen kan du se datoen, hvorpå din opsigelse gennemføres. Fra denne dato vil din aftale blive sat til sletning eller arkiveret, afhængigt af dit valg.

Hvis du fortryder
Du kan annullere opsigelsen af dit abonnement, indtil abonnementet er endeligt opsagt.

Var denne artikel nyttig?