e-copedia hjælpecenter
Træk en indkøbsstatistik
Denne artikel viser, hvordan du trækker en indkøbsstatistik.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Her kan du vælge, om du vil se statistikken for den enkelte leverandør, for leverandørgruppen, for en enkelt udgiftskonto eller for et udgifts-kontointerval.
Sådan trækker du en indkøbsstatistik
- Tryk på fanebladet "Rapporter".
- Tryk på "Leverandører" og vælg "Indkøbsstatistik" i menuen i venstre side.
- Udfyld felterne. Vælg om du vil tage udgangspunkt i dine leverandører eller udgiftskonti.
- Tryk på "OK".
Obs
Vær opmærksom på, at statistikkerne er uden moms.
Filtrér søgning
- Du har mulighed for at vise og ændre din søgning over rapporten, ved at trykke på "Filtre" i venstre hjørne.
- Ved at trykke på "Tabelindstillinger" kan du vælge hvilke kolonner der bliver vist og hvilken rækkehøjde de skal have.