e-copedia hjælpecenter
Afslut projekt
Denne guide vejleder til, hvordan du afslutter et projekt.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Alle km- og tidsregistreringer skal være godkendte, alle omkostninger bogførte og alle fakturerer fakturerede, før du kan afslutte projektet.
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Obs
Et projekt kan ikke åbnes efter afslutning.
Sådan afslutter du et projekt
- Tryk på fanen "Projekter".
- Vælg "Igangværende projekter" under "Projekter" i menuen til venstre.
- Tryk på "Flere" til højre for det projekt, du ønsker at afslutte.
- Tryk på "Afslut projekt".
- Indtast den ønskede bogføringsdato for afslutningen - datoen må ikke være før den seneste registrerings-/bogføringsdato på projektet.
- Tryk på "OK" for at afslutte projektet. Herefter kan det ikke åbnes igen.
Når du afslutter et projekt, er det vigtigt, at du ikke har nogen ubehandlede timeregistreringer liggende på projektet. Det vil sige, at alle "ikke-godkendte" timer skal enten godkendes eller slettes, før projektet kan afsluttes.
For at finde de medarbejdere, der har ikke-godkendte timer, skal du følge disse trin:
- Klik på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- I venstre menu, under "Virksomhed", klik på "Eksportér data".
- Marker feltet "Download lister enkeltvis (krypteret)" og klik derefter på "Send data".
- Åbn filen "ProjektTidsRegistrering.csv", hvorefter en CSV-fil vil blive gemt på din computer.
- Åbn CSV-filen i et regnearksprogram som f.eks. Excel eller Sheets, og sorter efter kolonnen "Godkendt".
Alle linjer, hvor værdien under "Godkendt" er 0, er de "ikke-godkendte" tidsregistreringer. Du kan se hvilken medarbejder timerne tilhører under kolonnen "MedarbejderNr". Nu kan du gå ind og finde dem under medarbejderen, hvorefter de kan godkendes eller slettes.
Obs
De afsluttede projekters beløb vil blive bogført på de konti, der er anført for afsluttede projekter under henholdsvis projektgruppen, aktivitetsgrupperne samt omkostningsgrupperne.
Posteringer for projektafslutninger følger en nummerserie som starter fra 600000. Vær derfor opmærksom på at nummerserien ikke rammer dine nummerserier i din kassekladde.
Tip
Dine afsluttede projekter kan findes i projektfanen under "Afsluttede projekter" i menuen til venstre.