e-copedia hjælpecenter
Få adgang til fanen Udgifter
Denne guide gennemgår, hvordan du får adgang til fanen "Udgifter" for at håndtere godkendelser af forskellige udgifter.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Udgiftsfanen i e-conomic er en dedikeret funktion designet specifikt til medarbejdere med særlige behov inden for økonomistyring. Den er særligt relevant for:
• Medarbejdere, der har ansvar for bilagsgodkendelse eller betaling af regninger direkte i e-conomic.
• Ansatte, der har brug for et simpelt og overskueligt overblik over økonomiske processer.
• Brugere, der ønsker et strømlinet interface til nemt at følge status på bilag og betalinger.
For at få adgang til fanen Udgifter skal en bruger blot være oprettet som enten Bilagsgodkender i Inbox eller som Udgiftsbruger.
Tip
Der er ingen grænse for, hvor mange Udgiftsbrugere du kan oprette på din aftale.
Sådan opretter du en Udgiftsbruger
En Udgiftsbruger kan godkende eller afvise afventende bilag, før de kan bruges i bogføringen. Udgiftsbrugeren har dog ikke adgang til andre funktioner i programmet.
1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
2. På siden der åbner, skal du i menuen til venstre under "Abonnement" trykke på menupunktet "Brugere".
3. Tryk på den blå knap "Ny bruger", som åbner et lille menu-vindue.
4. I feltet "Type" vælger du "Udgiftsbruger", og bagefter udfylder de resterende felter med information om brugeren.
Når du har oprettet brugeren som beskrevet ovenfor, vil de modtage en e-mail på den indtastede mailadresse. E-mailen informerer dem om, at de nu er oprettet som "Udgiftsbruger" på aftalen.
Det er ikke nødvendigt, at personen, du vælger som udgiftsbruger, allerede har en e-conomic aftale eller bruger. Hvis de ikke har det, vil e-mailen også indeholde information om, hvordan de opretter en adgangskode til login.
Har du brug for yderligere information, kan du læse vores guide om hvordan du opretter en ny bruger i e-conomic.
Hvis personen, der skal have adgang til fanen "Udgifter", allerede er oprettet som bruger på aftalen og skal bevare sin adgang til andre funktioner i e-conomic, kan du springe denne del af guiden over.
Gå i stedet videre til et eller begge af de følgende trin:
Hvis du ikke længere har brug for din udgiftsbruger skal den afmeldes fra din e-conomic aftale.
• Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
• I menuen til venstre skal du under "Abonnement" vælge "Abonnementsstatus".
• Under "Brugere" skal du finde udgiftsbrugeren, og ude til venstre for dem trykke på kryds-ikonet "Afmeld".
• Bekræft afmeldelsen ved at trykke på den blå knap "OK".
Sådan bliver du Bilagsgodkender
1. Åben din Inbox.
2. Tryk på det grå tandhjul i højre hjørne af skærmen.
3. I vinduet som åbner skal du gå under fanen "Godkendelse".
4. Under "Bruger" skal du vælge hvem på listen der skal være godkender.
5. Når du har valgt, tilføjer du dem ved at trykke på den blå knap "Tilføj godkender".
6. Afslut ved at trykke på "Gem"
Med din udgiftsbruger kan du godkende bilag, når du er på farten. Du skal blot åbne e-conomic appen og logge ind på din udgiftsbruger.
Gå derefter ind på fanen "Hjem". I øverste højre hjørne af skærmen finder du klokke-ikonet med notifikationer. Tryk på det for at se en liste over bilag, der venter på din godkendelse.
For at godkende et bilag skal du trykke på det i listen og derefter vælge at godkende eller afvise det. Når et bilag er godkendt, kan det bruges til bogføring i e-conomic.