e-copedia hjælpecenter
Gør en administrator til godkender i kassekladden
Denne guide vejleder til, hvilken opsætning du som administrator skal have før du kan godkende posteringer oprettet i kassekladden.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Her lærer du, hvordan du får godkendelsestilladelse til din administratorprofil, og hvordan du opsætter en kassekladde til automatisk at godkende poster oprettet af en administrator.
- Denne indstilling kræver, at du logger ind som administrator.
Sådan tildeler du din administratorprofil tilladelse til at godkende
- Åben dit administratormodul.
- I menuen til venstre under "Administrator" skal du trykke på feltet "Brugere".
- Find burgeren som skal have tilladelse til at godkende posteringer, og tryk på blyants-ikonet "Rediger" ude til højre for dem.
- Sæt et flueben i feltet "Tillad godkend. af posteringer".
- Afslut ved at trykke på "Gem".
Sådan godkender du automatisk administratorposteringer
- Tryk på det "Orange Tandhjul" og derefter på "Alle indstillinger".
- Vælg "Regnskab" i menuen til venstre og tryk på "Kassekladder".
- Tryk på ikonet "Opsætning" til højre for den kassekladde, ændringen skal gælde for og vælg "Bogføring".
- Sæt hak i ”Godkend automatisk administratorposteringer".
- Klik på "Gem".
Tip
Hvis du allerede arbejder i en kassekladde, kan du også ændre indstillingen i selve kladden. Det kan du gøre, når du står i kassekladden, f.eks. "Daglig" og så kan du trykke på "Mere" og dernæst "Opsætning af kassekladde". Så får du samme billede som i guiden øverst og kan her også sætte hak i "Godkend automatisk administratorposteringer".