e-copedia hjælpecenter

Om åbne posteringer i anden valuta ved årsafslutning

I denne artikel forklarer vi, hvad du skal gøre, hvis du har åbne posteringer i en anden valuta, i et regnskabsår du er i færd med at afslutte.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af August Juul
E-copedia Master
Et portrætbillede af en mand
August Juul

E-copedia Master

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.

 

Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Hvis du ved årsafslutning får besked om, at du har åbne posteringer, er det vigtigt, at du undersøger, om denne postering er meningsfuld at have åben. Det kan være, at du har foretaget en kundeindbetaling, som er en forudbetaling til en salgsfaktura, der udstedes det følgende år. I dette tilfælde ville det være fornuftigt at lade posteringen stå åben ved årsafslutningen.

Problemet kan opstå, hvis kundeindbetalingen reelt skal udligne noget i det gamle år, da der også skal bogføres en valutakursdifference. Men en valutakursdifference kan ikke bogføres, hvis året allerede er lukket.

Hvordan valutakurser bliver bogført i e-conomic

Når du udligner posteringer i e-conomic, for eksempel en salgsfaktura med en kundeindbetaling, og disse er foretaget i en anden valuta end din grundvaluta, skal der ofte bogføres en valutakursdifference. Dette sker, hvis den valgte kurs er forskellig fra den dag, du bogførte salgsfakturaen, til den dag, du bogfører kundeindbetalingen. Systemet bogfører automatisk denne valutakursdifference, når udligningen foretages, enten som kurstab eller kursgevinst. De konti, der bogføres på, opsættes under "systemkonti".

Datoen for valutakursdifferencen vil altid være den seneste af de datoer, der udlignes imellem. For eksempel, hvis du har lavet en leverandørfaktura i USD med fakturadatoen d. 01.01.24, og leverandørbetalingen er modtaget og bogført d. 29.02.24, vil valutakursdifferencen blive bogført på den seneste af disse to datoer, som i dette eksempel er d. 29.02.24.

Viser en bogført valutakursdifference i leverandørkontokortet – bruges til at vise resultatet af at udligne en faktura med en betaling i fremmed valuta.

Flere valutakursdifferencer

Hvis du udligner mere end to posteringer med hinanden, kan der potentielt blive bogført mere end én valutakursdifferens. For eksempel, hvis du laver en leverandørfaktura i EUR den 01.01.24, og betaler den over to omgange med en leverandørbetaling den 01.03.24, og endelig en leverandørbetaling den 01.05.24. EUR-kursen var forskellig alle tre dage. e-conomic vil i dette tilfælde danne to valutakursdifferencer, én på datoen 01.03.24 og én på datoen 01.05.24.

Hvis du bruger "faste valutakurser" i e-conomic, vil systemet ikke behøve at danne disse valutakursdifferencer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det giver mening for dig at bruge faste valutakurser, anbefaler vi, at du konsulterer en revisor eller bogholder.

Viser bogføringen af en faktura og to delbetalinger i leverandørkontokortet – bruges til at forstå, hvordan systemet opretter en valutakursdifferens for hver betaling.

Var denne artikel nyttig?