e-copedia hjælpecenter

Udlign posteringer i anden valuta i lukket regnskabsår

Denne artikel forklare hvordan du udligner kunde- eller leverandør posteringer i en anden valuta, som er bogført i et lukket regnskabsår.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af August Juul
E-copedia Master
Et portrætbillede af en mand
August Juul

E-copedia Master

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.

 

Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Hvis du har lavet en salgs-/købs faktura i en udenlandsk valuta, som er blevet betalt men ligger i et lukket regnskabsår, hvor du ikke nåede at udligne dem inden året blev lukket, så gå igennem trinene her for at få styr på dit regnskab.

Ved at oprette posteringer i den samme valuta, med den samme valutakurs i et åbent regnskabsår, kan de udlignes med de gamle posteringer, og på den måde udligne valutakursdifferencen.

Det er nemlig ikke et problem, hvis kunde-/leverandør betalingen skal udlignes med en faktura der først kommer året efter, da valutakursen bliver bogført i det nye år på fakturadatoen. 

Sådan finder/udregner du valutakursen

  1. Gå til fanen "Salg".
  2. Tryk på "Kunder" i menuen til venstre under "Kunder".
  3. Find kunden med de åbne posteringer og tryk på "Vis åbne posteringer" ude til højre for kunden.
  4. Find den åbne kundeindbetaling som skal udlignes.
  5. Udregn valutakursen ved brug af følgende formel: Dansk beløb / Udenlandsk beløb * 100.
Hvad hvis posteringerne der skal udlignes ikke ligger på en kunde men min leverandør?

Fremgangsmåden for at udligne posteringer i en anden valuta i et lukket regnskabsår, er den samme på kunder såvel som leverandører.

Når du går igennem artiklen skal du bare være opmærksom på, når der f.eks. står "tryk på "Vis åbne posteringer" ude til højre for kunden", at det i stedet er "tryk på "Vis åbne posteringer" ude til højre for leverandøren". Og når du skal lave en postering i din kassekladde, laver en leverandørbetaling i stedet for en kundeindbetaling.

Viser restbeløb i DKK og udenlandsk valuta for en åben postering i kundens posteringsoversigt – bruges til at udregne valutakursen.
Viser formlen for valutakurs i e-conomic – bruges til at udregne den korrekte kurs til en postering.

Sådan opretter du posteringer der kan udlignes

  1. Gå til fanen "Regnskab".
  2. Vælg en kassekladde i menuen til venstre, og tryk på "Ny postering".
  3. Vælg typen "Kundeindbetaling", og udfyld alle felter på nær "Fakturanr." og "Modkonto".
  4. I feltet "Kurs" skriver du den udregnede valutakurs, i "Beløb" skriver du "1000", og til sidst vælger du posteringen skal være i "Kredit".
  5. Tryk på "Gem & forsæt".
  6. Udfyld alle felterne med de samme informationer som i posteringen før, men vælg i stedet den skal være i "Debet".
  7. Tryk på "Gem".
  8. Marker de 2 posteringer og tryk på "Bogfør posteringer".
Hvad skal bogføringsdatoen være på posteringerne?

Det er egentlig op til dig hvilken dato du vil bogføre posteringerne på, og så længe du bogfører det i et åbent regnskabsår er det fint nok. 

Fordi det er bogføring som skal skubbes frem, kan det give mening at bogføre det på den første dag i det nye år, men er du i tvivl anbefaler vi at lade dig rådgive hos din revisor.

Hvorfor skal feltet "fakturanr." være blankt?

Posteringerne vi opretter tilhører ikke en specifik faktura, og derfor er det vigtigt feltet er blankt.

Viser en ny kreditpostering i en kassekladde – bruges til at udligne posteringer fra et lukket regnskabsår.
Viser oprettelse af en postering i kassekladden – bruges til at lave en postering til udligning i fremmed valuta.

Obs

Vær opmærksom at valutakursen automatisk ændres idet datoen på posteringen ændres, så start altid med at skrive dato, og herefter skrive valutakursen.

De to bogførte posteringer går i 0, hvilket vil sige de ikke påvirker dit regnskab. 

Grunden til de skulle laves er at du nu har 2 nye linjer inde på kunden, som kan bruges til at udligne posteringerne i det lukkede regnskabsår.

Sådan udligner du posteringerne

  1. Gå til fanen "Salg".
  2. Tryk på "Kunder" i menuen til venstre under "Kunder".
  3. Find kunden med de åbne posteringer og tryk på "Vis åbne posteringer" ude til højre for kunden.
  4. Marker først posteringen i debet fra det lukkede år med posteringen i kredit fra det åbne år.
  5. Kontroller om det beløbet går i 0, og tryk derefter på "Udlign valgte".
  6. Marker bagefter posteringen i kredit fra det lukkede år med posteringen i debet fra det åbne år.
  7. Kontroller om det beløbet går i 0, og tryk derefter på "Udlign valgte".
Hvorfor skal jeg ikke bare udligne alle posteringerne på samme tid?

Programmet vil ikke tillade hvis du prøver at udligne alle posteringer på samme tid, fordi datoerne i det lukkede regnskabsår ville fejle.

Derfor skal du udligne dem en efter en som beskrevet i guiden.

Hvor er valutakursdifferencen blevet bogført?

Du kan finde valutakursdifferencen inde på kundekontokortet, hvor det er blevet bogført på den seneste bogføringsdato. 

Viser en postering for valutakursdifference i kundekontokortet – bruges til at udligne den endelige saldo til nul.

Viser markering af en debet- og en kreditpostering i kundens åbne posteringer – bruges til at udligne poster, der går ud med hinanden.
Viser markerede posteringer og knappen 'Udlign valgte' i kundens åbne posteringer – bruges til at udligne poster, der går ud med hinanden.
Viser åbne posteringer for en kunde i posteringsoversigten – bruges til at udligne posteringer i en anden valuta.

Var denne artikel nyttig?