e-copedia hjælpecenter
Om Autoforslag
Træt af manuel indtastning, når du afstemmer banken? Med Autoforslag i e-conomic bliver din bogføring næsten klaret for dig. Funktionen lærer af dine vaner og udfylder automatisk felterne, så du kommer hurtigere i mål.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Når du overfører posteringer fra banken til din kassekladde, er Autoforslag din intelligente assistent, der automatisk udfylder felterne for dig. Resultatet? Du sparer dyrebar tid, minimerer risikoen for tastefejl og får et langt mere flydende workflow.
Men hvordan tænker den egentlig? For at give dig de bedste forslag arbejder Autoforslag smart og logisk bag skærmen – grundlæggende i to simple trin:
- Den leder efter tal: Først scanner systemet teksten for tal, der matcher en åben faktura hos en kunde eller leverandør. Et direkte match giver et hurtigt og præcist forslag.
- Den genkender mønstre: Finder den ingen tal, analyserer den i stedet ordene. Her kigger den på, hvordan du tidligere har bogført lignende posteringer, og lærer af dine vaner for at foreslå den rigtige konto.
I denne guide dykker vi helt ned i logikken, så du kan mestre Autoforslag og få mest muligt ud af automatiseringen i dit regnskab.
- Funktionen Autoforslag er inkluderet i pakkerne Smart og Komplet. Du har derfor automatisk denne funktion på din aftale hvis du ligger i en af disse pakker og kan finde den ved overførsel af bankposter, under bankafstemningen.
Tip
Bank Workflows er et nyt værktøj, der automatiserer dine banktransaktioner og strømliner dine daglige bankprocesser. Ved at kombinere bankafstemning med smart automatisering får du en løsning, der både sparer tid og reducerer fejl i din bogføring. Systemet giver dig mulighed for at oprette dine egne automatiseringsregler, så du kan tilpasse håndteringen af bankaktiviteter præcis efter dine behov.
Hvordan finder Autoforslag frem til forslagene?
Trin 1: Den leder efter tal og numre
Systemet scanner altid posteringsteksten for tal, den kan matche med eksisterende data i dit regnskab. Den leder efter:
- Fakturanummer: Et tal, der matcher en åben faktura på en kunde eller leverandør.
- FIK-nummer - kundenummer: En indbetalingslinje, der kan identificeres med et kundenummer.
- Bilagsnummer: Et tal, der matcher et allerede bogført bilag i dit regnskab.
Trin 2: Den genkender ord og mønstre
Hvis der ikke findes et nummer-match i trin 1, går Autoforslag videre til at analysere ordene i posteringsteksten.
- Tidsramme & Aktivering: Autoforslags læring starter den dag, du opgraderer til en Smart- eller Komplet-pakke. Fra denne dato og fremad analyserer den dine bogføringer for at finde mønstre. Systemet kigger altså ikke på posteringer, der er bogført før din opgraderingsdato, for at skabe forslag.
- Mønstergenkendelse: Systemet baserer sine forslag på, hvor konsistent en bestemt tekst tidligere er blevet bogført på en specifik konto. Jo stærkere og mere ensartet et mønster er, desto større er chancen for et præcist forslag.
Obs
Husk på at Autoforslag kan kun matche op med én kunde-/leverandørfaktura pr. linje. Det tager samtidigt et døgn for at træne Autoforslag med nye posteringer. Har du bogført nye posteringer inden for det seneste døgn vil de derfor ikke blive gennemset af funktionen. Du skal i stedet vende tilbage om et døgn hvis du ønsker at få forslag ud fra din nye bogføring.
Tip
Vidste du, at hver gang du manuelt afstemmer dine bogførte posteringer i bankafstemningen, træner du Autoforslag? Når du matcher en bankpostering med et bogført bilag, lærer systemet sammenhængen at kende. Det gør fremtidige forslag endnu skarpere og mere præcise.
Opstart med Autoforslag (Nye aftaler og opgraderinger)
Logikken er den samme, uanset om du starter på en helt ny aftale med Smart/Komplet, eller om du opgraderer fra en mindre pakke.
- Starter med blank tavle: Autoforslag begynder sin læring fra bunden på aktiveringsdagen.
- Læring fra dag ét: Den lærer udelukkende af de posteringer, du bogfører fra den dag, din relevante pakke blev aktiv, og fremad.
Får du ikke et forslag, selvom du forventer det? Det skyldes typisk, at systemet endnu ikke har set et stærkt og konsistent mønster i din bogføring for den pågældende type postering. Fortsæt med at bogføre – så skal forslagene nok komme, i takt med at systemet lærer dine vaner at kende.