e-copedia hjælpecenter

Om Bilagsmatch

Det kan tage lang tid, at organisere bilag manuelt, og dernæst at vedlægge dem til den korrekte postering en efter en, og typisk mangler der også et bilag eller to undervejs.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af August Juul
E-copedia Master
Et portrætbillede af en mand
August Juul

E-copedia Master

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.

 

Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Du kan spare en masse tid og besvær med Bilagsmatch, da vi ser om posteringer og bilag passer sammen, og så bliver du fremlagt de match vi har fundet. I korte træk tømmes din inbox for bilag og bliver matchet med dine kladdeposteringer.

På posteringen tager vi beløb og dato, og matcher med bilag i Inboxen. 

På bilagene kigger vi på fakturadato og forfaldsdato, samt beløb. 
Beløbet skal være et 100% match, og som udgangspunkt skal datoen være inden for 3 dage. Hvis datoen ikke er et 100% match, men dog inden for 3 dage vil vi vise et advarselsikon så du kan tage stilling til om bilaget er korrekt eller ej. 

Antallet af dage kan dog tilpasses i Bilagsmatch indstillingerne, hvis du har brug for et større eller mindre interval, så du kan være i kontrol og få mest ud af funktionen. 

  • Funktionen Bilagsmatch er inkluderet i pakkerne Smart og Komplet.
  • (Bilagsmatch tjekker kun bilag uploadet til Inboxen, mens du har Smart- eller Komplet-pakken).

Bilagsmatch indstillinger

I indstillingerne for Bilagsmatch har du mulighed for, at tilpasse hvordan funktionen finder matches mellem dine kladdeposteringer og bilagne i din Inbox. Her kan du selv bestemme intervallet af dage der kan være imellem en postering og et bilag, om du vil inkludere gebyrer og en funktion der forsikre at ingen posteringer fra før bilagsdatoen bliver forslået som et match.

Find Bilagsmatch indstillingsmenu ved at trykke på Bilagsmatchikonet i din kassekladde, og derefter på det blå tandhjul "Indstillinger" i højre hjørne.

Viser indstillingerne for bilagsmatch i e-conomic – bruges til at definere regler for, hvordan bilag og posteringer automatisk kan matches.

Tilpas antallet af dage mellem match

Som standard for et match er der et interval på 3 dage plus/minus mellem posteringen og bilaget. Dette interval har du muligheden for at ændre i indstillingerne, så der kan være op til 8 dage i mellem posteringer og bilag som skal matches. Du kan også vælge, at datoen skal være nøjagtig den samme, men det er helt op til dig.

Gebyrer

Du kan også tilføje gebyrer til Bilagsmatch. Har du en arbejdsgang med en leverandør, der har et fast honorar, så der er forskel på beløbet i banken og bilaget, kan du nu stadig få et match. Du skal bare sætte det op. "Dokumentet er sandheden", hvilket betyder, at hvis du indsætter 20,- som gebyr i indstillingerne, skal posteringsgebyret være 20,- på bilaget. Samme hvis du indtaster minus -20,- skal posteringen være lavere end bilaget.

Match kun med poster med identisk eller senere dato end bilagsdatoen

Til dig som bruger dit kreditkort i en butik og får en kvittering, er der ingen måde, banktransaktionen kan ske før bilagsdatoen. Derfor indfører vi en indstilling om ikke at lave nogen match, hvis posteringsdatoen er før bilagsdatoen. På den måde kommer vi ikke til at matche forkert.

Hvis du f.eks. køber et morgenbrød i den lokale bager hver dag, laver en ny postering i kassekladden for hvert køb, og tager et billede af kvitteringen til din Inbox. Hvor du så bruger bilagsmatch til at matche alle bilagne med posteringer i kassekladden, men uden indstillingen er aktiveret, kan e-conomic ved en fejl komme til at vedhæfte bilaget til de forkerte posteringer, fordi beløbet er det samme som gårsdagens postering for køb af morgenbrød.

Hvis du havde haft indstillingen slået til, ville e-conomic kun have matchet bilag med posteringer der havde et identisk beløb, og hvor bilagsdatoen var den samme eller senere.

Var denne artikel nyttig?