e-copedia hjælpecenter
Sådan bruger du Bilagsmatch
Det kan tage lang tid, at organisere bilag manuelt, og dernæst at vedlægge dem til den korrekte postering en efter en, og typisk mangler der også et bilag eller to undervejs.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Du kan spare en masse tid og besvær med Bilagsmatch, da vi ser om posteringer og bilag passer sammen, og så bliver du fremlagt de match vi har fundet. I korte træk tømmes din inbox for bilag og bliver matchet med dine kladdeposteringer.
- Funktionen Bilagsmatch er inkluderet i pakkerne Smart og Komplet.
Match bilag med posteringer
- Gå til Regnskabsfanen.
- Tryk på "Kassekladder" og vælg den kassekladde du vil arbejde i.
- Tryk på Bilagsmatch (papirklipsikonet) i højre hjørne af skærmen.
- I vinduet som åbner bliver vist alle de fundne match mellem bilag og posteringer, hvor du har mulighed for at fravælge match.
- Tryk "OK" for at tilføje bilag til posteringerne.
For at lave et match kigger vi på posteringens beløb og dato, og matcher med bilag i Inboxen.
På bilagene kigger vi på fakturadato og forfaldsdato, samt beløb.
Vær opmærksom på at beløbet skal være et 100% match, og som udgangspunkt skal datoen være inden for 3 dage. Hvis datoen ikke er et 100% match, men dog inden for 3 dage vil vi vise et advarselsikon så du kan tage stilling til om bilaget er korrekt eller ej.
Antallet af dage kan dog tilpasses i Bilagsmatch indstillingerne, hvis du har brug for et større eller mindre interval, så du kan være i kontrol og få mest ud af funktionen.
Bilagsmatch tjekker p.t. kun bilag uploadet til Inboxen, mens du har Smart- eller Avanceret-pakken. Så er du for nyligt skiftet til en af disse pakker fra Basis- eller Plus-pakken, kan det være årsagen til de manglende matches.