e-copedia hjælpecenter

Om at have mistet login-oplysninger

I denne artikel vil du lære mere om, hvad du skal gøre hvis du har mistet dine login-oplysninger.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Vi oplever med jævne mellemrum at virksomheder ikke kan logge ind i e-conomic, fordi personen med adgang til e-conomic har glemt sin kode, fået ny e-mailadresse eller ikke længere er ansat hos virksomheden. 

I denne guide, kan du læse mere om, hvordan du opnår adgang til din e-conomic-aftale igen.

Obs

Hvis du har den korrekte e-mail og adgangsgode, men oplever login problemer kan det være pga. 2FA (totrinsbekræftelse), og i så fald skal du læse vores guide omkring at forny/genoprette totrinsbekræftelse (2FA).

Hvis du har glemt dit login

For at danne en ny adgangskode, skal du gå ind på e-conomics loginside, taste din e-mailadresse og trykke på tasten der hedder "Har du glemt din adgangskode?".

Her er det vigtigt, at du indtaster den mail, der er registreret på din bruger. 

Når dette er gjort, vil du få tilsendt en mail, hvorfra du kan ændre din adgangskode. 

Viser linket "Har du glemt din adgangskode?" i logind-siden – bruges til at nulstille sin adgangskode.

Obs

Vi kan udelukkende sende en e-mail til engangslogin eller nulstilling af adgangskode til e-mailadressen, der er registreret hos os. Hvis virksomheden ikke har kontakt til superbrugeren, og heller ikke har adgang til den e-mail, der er registreret på superbrugeren, skal du læse næste afsnit i denne guide.

Hvis du ikke kan modtage en mail på adressen, der er angivet på brugeren

e-conomic er forpligtet til at sikre et højt niveau af sikkerhed, for dig som bruger. Vi ændrer kun brugeroplysninger i e-conomic, hvis vi er blevet kontaktet af virksomhedens retmæssige ejer (den tegningsberettigede i selskabet). Derfor kan vi ikke ændre dine brugeroplysninger, medmindre vi kan sikre at personen som henvender sig til os, er hvem de udgiver sig for.

For at gøre det let og hurtigt for dig, at få adgang til din e-conomic-aftale igen, skal den tegningsberettigede tage kontakt til e-conomics support eller vores bogholderi via bogholderi@e-conomic.com

Ved kontakt skal du oplyse aftalenummer, CVR-nummer og den e-mailadresse du ønsker vi skal angive, på superbrugeradgangen til din aftale. Er der flere tegningsberettigede i virksomeden, skal alle parter godkende ændringen. Derfor skal vi bruge e-mailadresser på alle tegningsberettigede i virksomheden.

Herefter sender vores bogholderi et dokument til dig, som du skal underskrive med MitID, via systemet Visma Addo. Ved at underskrive med MitID, viser du os, at du er den rette person, så vi kan ændre e-mailadressen på din superbrugeradgang.

Når du logger ind via Visma Connect, vil du modtage en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode, på den e-mailadresse, du har bedt os om at anvende.

Var denne artikel nyttig?