e-copedia hjælpecenter
Om Totrinsbekræftelse (2FA)
I denne artikel om tofaktorgodkendelse / totrinsbekræftelse (2FA: Two-Factor Authentication) vil vi forklare, hvorfor 2FA er afgørende for din sikkerhed, og hvordan det beskytter dig mod cybertrusler.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
I e-conomic tager vi din sikkerhed alvorligt. Derfor har vi 2FA som en fast del af login. Det er ikke et ekstra lag – det er grundlaget for, at du og dine data er sikre. Vi vil gerne gøre det tydeligt, hvorfor 2FA er en hjælp for dig – ikke en forhindring.
- Bemærk, at aktivering af totrinsbekræftelse kræver, at du har en smartphone eller tablet.
Hvorfor er 2FA vigtig – for dig?
Cyberkriminalitet er ikke noget, der kun rammer store virksomheder. Det rammer også små og mellemstore. Det sker hurtigt, og det sker desværre ofte.
Uden 2FA er det langt nemmere for hackere at:
- Læse dine regnskabsdata.
- Sende falske fakturaer i dit navn.
- Overføre penge til deres egne konti.
- Ødelægge dit ry – og din tillid hos kunder og revisor.
Med 2FA låser du døren til dine data. Det betyder, at selv hvis nogen har fået fat i din adgangskode, så kommer de ikke længere. Kun du har nøglen – på din mobil.
Et enkelt brud kan koste dyrt – også selvom du "bare" er en enkeltmandsvirksomhed:
- • Tid og penge går til at rydde op
- • Du mister kunders og samarbejdspartneres tillid
- • Du risikerer, at følsomme oplysninger slipper ud
Forestil dig, at du opdager, at nogen har haft adgang til dine kunders fakturaer. Eller at de har sendt falske beskeder i dit navn. Det skader mere end bare dit regnskab – det rammer dit omdømme.
Hvordan fungerer 2FA (totrinsbekræftelse)?
2FA sikrer, at det kun er dig, der kan logge ind på din aftale. Du bekræfter din identitet med to ting:
- Noget du ved – din hemmelige adgangskode.
- Noget du har – for eksempel din smartphone.
Sådan fungerer 2FA i praksis:
- Login: Du indtaster din adgangskode som normalt.
- Ekstra sikkerhedstjek: Systemet sender et unik, tidsbegrænset adgangslink du skal åbne eller en kode du skal indtaste.
- Dette sendes til din telefon (typisk via en app som Visma Authenticator).
- Velkommen ind: Kun hvis begge trin er korrekte, får du adgang til din aftale.
Denne proces gør det ekstremt vanskeligt for en hacker at få adgang til din aftale, selv hvis de har dit brugernavn og adgangskode.
Ja, du kan gøre din hverdag nemmere ved at blive husket i 30 dage på din enhed. Når du logger ind med din authenticator-app, kan du sætte et flueben for at undgå behovet for totrinsbekræftelse (2FA) i denne periode.
Tip
Ved at bruge 2FA beskytter du ikke kun din egen virksomhed. Du passer også på dine kunders oplysninger. Det er god stil – og god forretning.