e-copedia hjælpecenter
Om Udvidet bilagsgodkendelse
Denne artikel vil forklare, hvilke muligheder du har ift. dit godkendelsesflow i pakken Komplet.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Du kan du nemt tilføje og administrere godkendelsesprocesser i e-conomic, og har du Komplet-pakken har du nogen ekstra muligheder for at skræddersy din process. Med vores log over godkendelsesaktivitet kan du altid holde styr på, hvem der har godkendt hvad. Hvis en godkendelse bliver afvist, kan du nu angive en afvisningsårsag og arbejde på forbedringer af indbakken. Med disse forbedrede funktioner er det endnu nemmere at håndtere godkendelsesprocessen i dit program.
- For at bruge funktionen Udvidet godkendelse skal du have pakken Komplet.
Udvidet godkendelse i dine Bilags Workflows
Når du bruger Udvidet godkendelse, har du mulighed for at designe dine Bilags Workflows på tre forskellige måder, så du har mere kontrol over bilagshåndteringsprocessen.
- En af følgende: Her kan du vælge en eller flere personer, hvor blot en af dem skal godkende et bilag, før det kan bruges i bogføringen.
- Alle af følgende: Her kan du vælge en eller flere personer, hvor alle personer skal godkende bilaget før det kan bruges i bogføringen.
- Alle af følgende - sekventiel godkendelse:
Her opretter du en godkendelsesproces, hvor et bilag skal igennem flere godkendere. Med andre ord skal bilaget først godkendes af én person, efterfulgt af den næste osv., før det kan bruges til bogføring.
Du kan maks. have 3 godkendere tilføjet til sekventiel godkendelse.
Ja, når du markerer en eller flere bilag i din Inbox og sender dem til godkendelse, vil du også have mulighed for at vælge mellem "En af følgende", "Alle af følgende" eller "Alle af følgende - sekventiel godkendelse" på samme måde som med Bilags Workflows.
Hvis du har en kollega, som skal kunne indsende bilag til Inbox, men ikke har sin egen bruger i e-conomic – og det ikke giver mening at oprette en ny almindelig bruger – kan du i stedet oprette dem som en Bilagsindsender helt uden omkostining. Hvis de derudover skal kunne godkende bilag, skal du også oprette dem som Udgiftbruger.
Godkendelseslog
Godkendelsesaktivitetsloggen giver dig en tidslinje over bilagets rejse i dit program.
Med loggen kan du se følgende ting:
- Hvilket godkendelsesflow der blev startet.
- Hvem der har startet godkendelsesflowet (Bilags Workflows eller en bestemt bruger).
- Hvem der godkender (inkl. hvornår).
- Hvem der har afvist (inkl. hvornår).
- Hvem der afventer godkendelse.
- Hvis et Workflow blev afbrudt.
Denne funktion giver dig en oversigt over hele godkendelsesprocessen og giver dig mulighed for at se, hvordan godkendelser og afvisninger udvikler sig over tid.
Hvis et bilag indeholder forkerte oplysninger eller ikke opfylder specifikke krav, kan en godkender vælge at afvise bilaget. Her har godkenderen mulighed for at tilføje en afvisningsårsag, som vil blive vist i bilagsoverblikket under fanen "Afviste bilag" i Inboxen.