e-copedia hjælpecenter

Opret en ny bruger i din koncernaftale

Såfremt du er superbruger på en koncernaftale, også beskrevet som en administratoraftale, så kan du oprette nye brugere samt ændre og tildele adgangskoder.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

  • Denne funktion kræver du er superbruger på en administrator- eller koncernaftale.

Sådan opretter du en ny bruger i en koncernaftale

  1. Tryk på "Administrator" og dernæst "Brugere".
  2. Tryk på "Opret bruger".
  3. Udfyld de felter der er relevante for din bruger.
  4. Tryk på "Gem".
  5. Der bliver automatisk sendt en mail til den pågældende brugers e-mail adresse med aftalenr, brugerid og adgangskode.
Viser knappen "Ny bruger" i brugeroversigten under Administrator – bruges til at oprette en ny bruger.
Viser oprettelsesvinduet for en ny bruger i brugeradministrationen – bruges til at oprette en ny bruger og tildele adgangsrettigheder i en koncernaftale.

Obs

Hvis du ikke har angivet det under oprettelsen, har nye brugere ikke automatisk adgang til de allerede tilmeldte virksomheder eller fremtidige virksomheder i virksomhedsoverblikket. Superbrugeren skal angive, hvilke virksomheder den nye bruger skal have adgang til.

Når du opretter din bruger kan du begrænse hvad din bruger har adgang til ved at sætte flueben i følgende felter:  

Adgang til alle eksisterende virksomheder: Sæt flueben her hvis brugeren skal kunne tilgå og administrere alle aftaler der er tilknyttet koncern- eller adminaftale.

Adgang til nye virksomheder: Sæt flueben her hvis brugeren automatisk skal have adgang til nye virksomheder der oprettes.

Tillad godkend. af posteringer: Sæt flueben her hvis brugeren skal kunne godkende og bogføre posteringer i kassekladden. 

Oprettelse af rapporter: Sæt flueben her hvis brugeren skal kunne oprette rapportforsider i koncern- eller adminaftalen.  Se mere her

Kan underskrive rapporter: Sæt flueben her hvis brugeren skal kunne underskrive rapporter når rapportforsider benyttes. Se mere her

Kan oprette og redigere brugere: Sæt flueben her hvis brugeren skal kunne oprette og ændre adgang for andre brugere. 

Sådan tilføjer du virksomheder til en bruger

  1. Tryk på "Administrator" og derefter "Brugere".
  2. Tryk på "Adgang til virksomheder" ud for brugeren.
  3. I virksomhedsoversigten kan du sætte flueben ved de virksomheder, som brugeren skal have adgang til. Brug vælg/fravælg alle, hvis det gælder samtlige virksomheder.
Viser listen over virksomheder under en brugers adgangsindstillinger – bruges til at tildele adgang til de enkelte virksomheder i koncernen.
Viser ikonet "Adgang til virksomheder" i brugeroversigten – bruges til at tilføje virksomheder til en bruger.

Var denne artikel nyttig?