e-copedia hjælpecenter

Opret en ny note på din kunde, leverandør eller vare

Denne guide vejleder til, hvordan du opretter nye noter på dine leverandører, kunder og varer.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Sådan opretter du en ny note på din kunde

  1. Tryk på "Salg" og vælg "Kunder" i menuen til venstre.
  2. Tryk på "Kunder".
  3. Tryk på "flere" ude til højre for den kunde, du vil oprette en note på.
  4. Vælg "Noter" og tryk på "Ny note".
  5. Udfyld felterne og tryk på "Gem".
Viser menuen 'flere' med valgmuligheden 'Noter' i kundelisten – bruges til at oprette en ny note på en kunde.
Viser note-dialogboksen med udfyldte felter i kundekartoteket – bruges til at oprette en ny note på en specifik kunde.

Tip

Når der er oprettet en note på en kunde, er det muligt at se noten ved oprettelse af faktura, tilbud og ordrer.

Se noten når du laver en faktura

  1. Gå til fanen "Salg".
  2. Tryk på "Fakturering" i menuen til venstre, og vælg undermenuen "Faktura".
  3. Tryk på "Ny faktura".
  4. Vælg den kunde, du vil fakturere, eller opret en ny kunde på "Ny kunde".
  5. Tryk på note ikonet ved kundens stamoplysninger.
Viser en kundespecifik note i en fakturakladde – bruges til at huske vigtig information om kunden under fakturering.

Sådan opretter du en ny note på din leverandør

  1. Tryk på "Regnskab" og vælg "Søgning og lister".
  2. Tryk på "Leverandører".
  3. Tryk på "flere" ude til højre for den leverandør, du vil oprette en note på.
  4. Vælg "Noter" og tryk på "Ny note".
  5. Udfyld felterne og tryk på "Gem".
Viser valgmuligheden 'Noter' i 'flere'-menuen på leverandørlisten – bruges til at tilgå en leverandørs noter.
Viser oprettelse af en ny note i leverandørkartoteket – bruges til at gemme information og oprette opfølgninger på en leverandør.

Sådan opretter du en ny note på din vare

  1. Tryk på "Salg" og vælg "Varer" i menuen til venstre.
  2. Tryk på "Varer".
  3. Tryk på "Noter" ude til højre ud for den vare, du vil oprette en note på.
  4. Tryk på "Ny note".
  5. Udfyld felterne og tryk på "Gem".
Viser Noter-ikonet i vareoversigten – bruges til at oprette en ny note på en vare.
Viser dialogboksen for en ny note i varekartoteket – bruges til at gemme information om en specifik vare.

Tip

Du kan følge op på dine noter i Opfølgningslisten under det orange tandhjulet og "Mine indstillinger" og "Noter". Det kræver dog at der er sat hak i "Opfølgning" ved oprettelsen af noten.

Forklaring af felterne

Emne: Det ønskede emne. Maksimum 500 tegn.

Beskrivelse: En detaljeret beskrivelse. Maksimum 5000 tegn.

Dato: Dette felt udfyldes automatisk, men kan redigeres.

Type: Vælg den eksisterende, eller opret en ny notetype.

Opfølgning: Sæt hak her for at vise noten i Opfølgningslisten under "Mine indstillinger".

Opfølgningsdato: Den dato, hvor opfølgningen skal finde sted.

Kontaktperson: Vælg den eksisterende eller opret en ny leverandør- eller kundekontaktperson.

Var denne artikel nyttig?