e-copedia hjælpecenter
Opret manuel kundefaktura
Med denne type postering kan du bogføre kundefakturaer fra din kassekladde frem for under Salg.
Customer Training Specialist
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.
Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.
For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.
Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.
Introduktion
Du kan bruge den manuelle kundefaktura til at bogføre kundefakturaer, hvis du ikke ønsker at oprette dem under salg. Hvis du ikke har brug for et faktura bilag som kan sendes til din kunde, kan du spare tid ved at lave en manuel kundefaktura i stedet for en salgsfaktura. Den manuelle kundefaktura vil stadig fremgå på din kundes kontokort og være en del af dit overordnede salg.
Denne posteringstype har flere funktioner. Den giver dig også mulighed for at bogføre historiske kundefakturaer, som du ikke har i e-conomic, så din kunde kan få den rigtige saldo.
Hvis du er i gang med at bogføre fakturaer i forbindelse med skift eller opstart af dit regnskabsprogram, er denne guide ikke den rette for dig. I stedet skal du gennemføre alle trinene i vores guide til skift af regnskabsprogram. Det kan også være en fordel at kigge på denne checkliste.
Obs
Husk at denne faktura er for internt brug i e-conomic og derfor genereres der ikke en faktura som du kan sende til din kunde.
Sådan opretter du en manuel kundefaktura
- Tryk på fanen "Regnskab".
- Under "Kassekladder" i menuen til venstre, trykker du på den kassekladde du ønsker at arbejde i.
- Tryk på "Ny postering".
- Vælg typen "Manuel kundefaktura".
- Indtast dine fakturainformationer. Bogfører du en historisk faktura er det vigtigt at vælge den korrekte fakturadato.
- Husk at din modkonto som regel vil være en salgskonto og ikke din bank selv om fakturaen er betalt.
- Slut af med klikke på enten "Gem" eller "Gem og ny", hvis du skal fortsætte med at oprette flere posteringer.
Når man laver en manuel kundefaktura vil der komme moms på fakturaen hvis man benytter en modkonto der har moms f.eks. salgskontoen 1010. Derfor skal du være obs på hvordan du ønsker at denne moms skal optræde i e-conomic.
Derfor er det vigtigt at vælge den korrekte fakturadato så din moms ikke påvirkes i den forkerte periode. Når du har bogført din faktura vil du kunne se at momsen optræder under den korrekte periode i momsopgørelsen. Herfra kan du vælge at markere din momsopgørelse som indberettet i den pågældende periode eller sætte flueben i "Udelad ikke-indberettede posteringer fra tidligere perioder" hver gang du trækker en momsopgørelse fremover.
Da du allerede har indberettet momsen til SKAT er det kun i e-conomic som du skal markere momsopgørelsen som indberettet. På denne måde fortæller du systemet at momsen er indberettet.
Tip
Efter du har bogført din manuelle kundefaktura, kan du altid finde den igen og arbejde videre med din kunde under fanen "Salg" > "Kunder" > søg kunden frem og klik på ikonet "Posteringer på konto".