e-copedia hjælpecenter

Opsæt enheder med tillægsmodulet Dimensioner

Når du benytter Dimensioner har du også mulighed for at tilføje enheder og afgifter til bilag. På den måde får du et enhedsregnskab ved siden af dit normale regnskab.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Med tillægsmodulet Dimensioner får du udvidet adgang til enheder, hvilket giver dig et bedre overblik over, hvilke enheder virksomheden benytter, og hvilken økonomisk betydning de har for regnskabet.

Udover at kunne tilføje enheder til dine varer i Salg, kan du nu også knytte enheder til bilag i kassekladden. Det skaber et mere retvisende billede af enhedens værdi.

Du kan tilføje op til to enheder på dine posteringer. Det betyder, at du kan kombinere enheder på kryds og tværs og være så specifik, som du ønsker i din bogføring. Det giver dig et langt bedre overblik, når du trækker rapporter og analyserer regnskabet.

Afgifter

Med enheder kan du også bogføre eventuelle afgifter, der er knyttet til enheden. Hvis du for eksempel har enheder som olie eller el, kan en procentsats af det bogførte beløb udgøre en afgift.

Ved at knytte en fast afgiftskonto til enheden, slipper du for selv at huske at bogføre afgiften. Posteringen oprettes automatisk, når du tilføjer afgiften til din postering.

  • Dimensioner er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.
  • Det kan aktiveres i Market, ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre.

Tip

Brug enheder sammen med dimensioner, når du bogfører i e-conomic. Når du trækker dine rapporter, kan disse detaljer senere fortælle dig præcis, hvad et beløb er brugt til, samtidig med at du kan skabe visninger, der giver dig indsigt i, hvordan økonomien er fordelt på forskellige dimensioner og enheder.

Sådan opsætter du enheder

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Tryk på "Kategorier og enheder" i menuen til venstre og vælg "Enheder".
  3. Tryk på "Mere" ovenfor oversigten af dine enheder, og vælg "Opsætning".
  4. Sæt flueben ud for de enheder du vil have vist. Sæt flueben i begge enhedstyper hvis du vil kunne tilføje to enheder til dine bilag.
  5. Tryk på "Gem".
Viser menuen 'Opsætning' via knappen 'Mere' i Enheder – bruges til at vælge hvilke enheder, der skal vises.
Viser opsætningen for enheder i Alle indstillinger – bruges til at vælge hvilke enheder, der skal vises på posteringer.

Obs

Noter at e-conomic kun arbejder med op til to decimaler. Hvis du indtaster mere end to decimaler, vil det blive rundet op til to decimaler.

Når du har sat flueben ud for enhederne, vil du se felterne i indtastningsbilledet, når du skal bogføre posteringer.

Sådan opretter du enheder og afgifter

  1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  2. Tryk på "Kategorier og enheder" i menuen til venstre og vælg "Enheder".
  3. Tryk på "Ny enhed" ovenfor oversigten af dine nuværende enheder
  4. Angiv enhedens Navn. Det er dette navn der vil fremgå på dine bilag og rapporter.
  5. Hvis enheden har en fast afgift som skal bogføres hver gang du benytter enheden på et bilag, skal du angive din afgiftskonto i feltet "Afgiftskonto".
  6. Tryk på "Gem".
  7. Angiv derefter den tilhørende sats i feltet "Sats". Satsen bliver trukket fra beløbet på det bilag du opretter, og bogføres automatisk på den afgiftskonto du har angivet.
Viser enhedsoversigten i Kategorier og enheder – bruges til at oprette og administrere enheder og tilhørende afgifter.
Viser oprettelse af en ny enhed med afgift i indstillinger for enheder – bruges til at tilknytte en fast afgiftssats, der automatisk bogføres ved brug på bilag.

Sådan bogfører du med enheder og afgifter

  1. For at tilføje enheder til et bilag skal du gå til din ønskede kassekladde under "Regnskab".
  2. Tryk på "Ny postering" og udfyld felterne.
  3. I feltet "Enhed" vælger du den relevante enhed.
  4. I feltet "Antal" angiver du hvor mange en heder der er tale om.
  5. Hvis du har tilknyttet en afgift til enheden skal du sætte flueben i "Postér afgift".
Hvordan bogfører jeg med to enheder?

Det kan være effektivt at angive to enheder på dine posteringer så du kan kombinere forskellige enheder og informationer. For eksempel kan en enhed være olie i liter fordi det er det der er købt ind. Men anden enhed kan være en medarbejder fordi du vil kunne angive hvem der har bestilt olien hjem. 

For at benytte to enheder skal du sørge for at du har sat flueben i "Enhed 1" og "Enhed 2" under opsætningen. Begge felter vil nu være synlige når du opretter dine posteringer.

Viser indstillinger for enhedsvisning i dialogen 'Opsætning af enheder' – bruges til at styre, hvordan enheder og afgifter vises ved bogføring.

Opret nu alle de enheder du vil benytte. I eksemplet foroven er olie en enhed mens medarbejderen er en anden. Derefter kan du i kasskladden tilføje begge enheder til dine posteringer. Dette giver dig overblik over hvad der er købt og hvem der har været ansvarlig når du trækker rapporter. 

Viser felterne for enheder, antal og afgift på en postering i kassekladden – bruges til at bogføre en postering med specifikke enheder og en tilhørende afgift.

Viser 'Ny postering'-knappen i kassekladden – bruges til at oprette en ny postering med enheder.
Viser felterne Enhed, Antal og Postér afgift i en ny postering – bruges til at bogføre med enheder og tilknyttede afgifter.
Viser en postering med enhed og tilhørende afgift i kassekladden – bruges til at se, hvordan systemet automatisk opretter separate linjer til afgiften.

Tip

Du kan på fanebladet "Rapporter" nu bruge dine enheder på rapporter som "Saldobalance", "Kontokort" & "Posteringer". På den måde kan du få vist dit enhedsregnskab.

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Dimension

Var denne artikel nyttig?