e-copedia hjælpecenter
Opsæt miljøafgift og emballageafgift - Dimensioner
Du kan få vist hhv. en miljø- og emballageafgift i din omsætningsstatistik.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Afgifterne vil blive vist i din omsætningsstatistik, når du fakturerer de varer, du har lagt afgifter på. På den måde kan du løbende følge med i, hvor stor en del af det omsatte på varerne er hhv. miljø- og emballageafgift.
- Funktionen Dimension er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.
- Det kan aktiveres i Market, ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre.
Sådan opsætter du miljø-/emballageafgift
- Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
- Tryk på "Kategorier og enheder" i menuen til venstre og vælg "Enheder".
- Tryk på knappen "Opsætning".
- Sæt flueben i "Vis miljø/emballageafgift".
- Tryk på "Ok".
Hvis du er i tvivl om hvad du skal krydse af i boksen, kan du læse mere om, hvad enhed 1 og 2 betyder.
Sådan opretter du din vare med afgift
- Tryk på fanen "Salg" og vælg "Varer" i menuen til venstre.
- Tryk på "Ny vare" - udfyld felterne.
- Afslut ved at klikke "Gem".
Obs
Når du opretter/redigerer din vare skal du angive en emballagesats og en miljøafgift i %. For at e-conomic kan beregne en miljøafgift, skal du huske også at have angivet en vejl.pris. (Miljøafgift beregnes således: antal * vejl.pris * afgiftssats).
Sådan ser du emballage og miljøafgift
- Klik på fanen "Rapporter".
- Klik på "Kunder" i menuen til venstre og vælg "Omsætningsstatistik".
- Vælg "Varer" i feltet "Udgangspunkt i".
- Sæt flueben i feltet "afgiftsopg."
- Klik "OK".
I rapporten vil du nu se en kolonne for emballageafgift og en kolonne for miljøafgift.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Dimension