e-copedia hjælpecenter
Overtag din kundes aftale som administrator
Denne guide vejleder til, hvordan du som administrator overtager betalingen og ejerrettighederne for din kundens aftale, og vælger et internt abonnement. Du kan også så hvordan du overfører betalingen tilbage til din kunde og dermed vælger et eksternt abonnement.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Inden du begynder skal din kunde give dig adgang som administrator.
Overtagelse af betaling og ejerrettigheder er delt op i to dele:
Del 1: Anmod om overtagelse af fakturering.
Del 2: Gennemførsel af overdragelse samt ændring af pakke.
Til sidst kan du se hvordan du overdrager betaling og ejerrettigheder til din kunde.
- Denne indstilling kræver, at du logger ind som administrator.
Obs
Det er vigtigt at gennemgå både del 1 og del 2 i guiden, for at overdragelsen bliver gjort korrekt.
Tip
Har du udfordringer med at vælge Intern mikro?
Kontakt vores support for vejledning, så vi sammen sikrer, at du vælger den rigtige pakke til aftalen.
Del 1: Sådan overtager du ejerrettigheder og betaling på din kundes aftale
- Navigér over i dit virksomhedsoverblik i administrator aftalen.
- Find din kundes aftale på listen over virksomheder og tryk på "Klik for at anmode om betalingsoverførsel".
- Tryk på "OK" i pop up vinduet "Anmod om overtagelse".
- Superbrugeren på kundens aftale vil modtage en mail og kan her afvise eller godkende, at du overtager ejerrettighederne (og betalingen) på aftalen.
Del 2: Sådan vælger du en pakke for din kunde ved overtagelse
- Ved accept skal du nu i virksomhedsoverblikket trykke på ikonet "Overfør fakturering" til højre for kunden.
- I vinduet, der åbner skal du så vælge det abonnement du ønsker.
Kunden modtager en mail hvorfra de kan vælge at acceptere eller afvise anmodningen om overtagelse
Sådan overdrager du betalingen fra dig som administrator til din kunde
- Navigér over i dit virksomhedsoverblik i administrator aftalen.
- Find din kundes aftale på listen over virksomheder og tryk på "Overfør fakturering".
- Udfyld felterne i det nye vindue. Her skal du vælge hvilket abonnement aftalen skal have og hvem der skal være superbruger.
- Tryk på "OK". Overdragelsen er nu gennemført og din kunde modtager nu en mail om overdragelsen.
Obs
Bemærk at din kunde får ejerrettighederne til regnskabet når betalingen overføres.