e-copedia hjælpecenter
Skjul avance og kostpris i salg
Denne guide vejleder til, hvordan du kan skjule avance og kostpris når du danner nye fakturaer, ordrer eller tilbud.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Hvis du eller din sælger ofte sidder ved siden af kunden, når der dannes fakturaer, tilbud eller ordrer til denne, og I ikke ønsker, at kunden ser varens kostpris eller avancen på salget - så er dette guiden for dig.
I e-conomic kan du nemlig indstille din bruger til at skjule kostpris og avance, når der dannes faktura-, tilbud- eller ordrelinjer.
Sådan skjuler du kostpriser og avance i salg
- Tryk på det orange tandhjul øverst til højre.
- Tryk på “Mine indstillinger”.
- Tryk på “Redigér” til højre for din bruger.
- Sæt flueben i “Skjul avance og kostpris i salg”
- Tryk på “Gem”.
Du har nu succesfuldt skjult kostpriser og fortjeneste, når du opretter dine fakturaer, tilbud og ordrer.