e-copedia hjælpecenter
Tilføj MobilePay til dit faktura layout
Denne guide vil vise dig, hvordan du bruger funktionerne i Design og layout til at indsætte MobilePay informationer som betalingsmulighed på dine faktura skabeloner.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Gør det nemt for dine kunder at betale ved at indsætte dit MobilePay-nummer på dit fakturalayout.
Guiden vil forklare, hvordan du tilføjer MobilePay som en betalingsmulighed til din fakturaskabelon. Ved at følge disse trin kan du sikre, at dine bankoplysninger er korrekte og professionelt præsenteret i dine dokumenter.
Obs
[b] markerer fed tekst begyndelse. [/b] markerer fed tekst afslutning. Du kan evt. kopiere denne tekst og indsætte dit MobilePay nummer, hvor x'erne fremgår: Du kan også betale med MobilePay på [b]xxxxxxxx[/b]
Tip
Du kan altid se et eksempel på dit layout på "Vis med demotal".
Sådan får du dit MobilePay-nummer på dit layout
- Start med at åbne skabelonsamlingen med faktura-layoutet som skal rettes.
- Find den linje, hvor dine betalingsbetingelser fremgår. I vores standard skabelonsamling er dette element 12. Tryk på blyanten til højre på linjen, for at redigere det.
- I feltet "Tekst" skriver du, at dine kunder har mulighed for at betale med MobilePay.
Du kan på billedet nedenfor se et forslag til hvor du kan indsætte teksten. Kopier evt. teksten fra feltet OBS, længere nede på siden. - Tryk på OK for at gemme.
- Du vil derefter kunne se teksten på din næste faktura under betalingsbetingelserne.
1. Tryk på fanen "Salg".
2. Tryk på "Opsætning" og "Design og layout" i menuen til venstre.
3. Tryk på ikonet "Skabeloner" ud for den skabelonsamling, hvorpå du vil have indsat betalingsmuligheden MobilePay.
4. Ude til højre for "Faktura" skabelonen skal du trykke på ikonet "Layout".