e-copedia hjælpecenter

Tilknyt aftaler til din koncernaftale

Her kan du læse om, hvordan du kan samle alle dine aftaler under én koncernaftale for at administrere dem effektivt.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en kvinde
Skrevet af Nana Blankson
Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en kvinde
Nana Blankson

Customer Training Specialist

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.

Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.

For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.

Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Koncernaftaler er til dig, der har mere end tre aftaler i e-conomic. Koncernaftalen fungerer som en samlingsaftale, hvor alle dine tilhørende aftaler ligger, så du kan tilgå de separate regnskaber gennem ét login. Læs mere om koncernaftalen her

Hvis du har en koncernaftale i e-conomic, skal du tilknytte dine tilhørende aftaler til koncernaftalen, så de fremgår af dit virksomhedsoverblik. Dette gør du ved at tilføje koncernaftalen som administrator på de enkelte aftaler.

  • Denne artikel kræver at du har en koncernaftale i e-conomic

Sådan tilføjer du din virksomhedsaftale til din koncernaftale

  1. Log ind i virksomhedens aftale.
  2. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
  3. Vælg "Administratorer" under "Virksomhed" i menuen til venstre.
  4. Skriv enten koncernaftalens navn eller aftalenummer i søgefeltet til højre. Tryk herefter på forstørrelsesglas ikonet "Søg".
  5. I listeområdet kan du nu vælge den koncern, du vil give adgang til din aftale ved at trykke på ikonet med en lille mand og et flueben. Denne hedder "Vælg".
  6. I dialogboksen skal du trykke på "OK" for at give din koncernaftale adgang til regnskabet.
  7. Du kan nu tilgå regnskabet gennem din koncernaftale og virksomheden vil nu fremgå af virksomhedsoverblikket på din koncern.
  8. Samtidigt vil ikonet "Vælg" vil være ændret til "Fravælg", og den valgte koncern vises øverst i listeområdet under "Tilmeldte administratorer".
Viser menupunktet "Administratorer" i Alle indstillinger – bruges til at tilføje en koncernaftale som administrator.
Viser dialogboksen "Vælg administrator?" i Administratorer – bruges til at give en koncernaftale adgang til virksomhedsaftalen.
Viser den tilføjede virksomhed i virksomhedsoverblikket på koncernaftalen – bruges til at bekræfte, at adgangen er givet.

Obs

Hvis du ikke kan se eller tilføje din koncernaftale under "Administrator" skal du kontakte vores support. Du kan ringe til os på 88 20 48 40.

Var denne artikel nyttig?