e-copedia hjælpecenter
Vis, åbn eller spær din kunde
Denne guide vejleder til, hvordan du viser kunder og åbner eller spærrer adgangen på din kunde.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Sådan får du vist henholdsvis åbne, spærrede eller alle kunder
- Tryk på fanen "Salg".
- Tryk på "Kunder" i menuen til venstre og vælg "Kunder".
- Tryk på pilen til højre for teksten "Vis" for at åbne rullemenuen.
- Vælg enten "Åbne" for at få vist alle åbne kunder i oversigten, "Spærrede" for at få vist alle spærrede kunder i oversigten eller "Alle" for at få vist både dine åbne og dine spærrede kunder i oversigten.
Tip
Som standard vil du se alle dine "åbne" kunder i din kundeoversigt.
Sådan åbner du din spærrede kunde
- Tryk på "Salg" og vælg menupunktet "Kunder".
- Vælg "Kunder" i menuen til venstre.
- Tryk på rediger (blyanten) på linjen ud for din spærrede kunde.
- Find feltet "Adgang" under "Generelt" og vælg "Åben".
- Tryk på "Gem".
Obs
Du kan ikke bogføre en faktura på en spærret kunde. Der er du nødt til først at ændre adgangen til åben på kunden, før du kan bogføre.
Sådan spærrer du din kunde
- Tryk på "Salg" og vælg menupunktet "Kunder".
- Vælg "Kunder" i menuen til venstre.
- Tryk på rediger (blyanten) på linjen ud for din kunde.
- Find feltet "Adgang" under "Generelt" og vælg "spærret".
- Tryk på "Gem".