e-copedia hjælpecenter
Indlæs dine abonnenter i Abonnement
Hvis du har en oversigt over dine abonnementer og abonnenter i et andet regnskabssystem, eller CRM-system, kan disse indlæses direkte i e-conomic.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
I e-conomic kan du importere abonnenter og på den måde slippe for mange timers tastearbejde ved computeren, hvis du i forvejen har registreret hvem af dine kunder der er abonnenter, hvilke abonnementer de har og hvor tit de skal faktureres.
- Funktionen Abonnement er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.
- Det kan aktiveres i Market, ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre.
Sådan importerer du dine abonnenter
- Start med at gemme dine data i en .csv fil.
- Tryk på fanebladet "Salg".
- Vælg undermenuen "Abonnementer".
- Tryk på knappen "Indlæs abonnenter" øverst til højre, i abonnementsoversigten.
- Tryk på "Gennemse" i dialogboksen.
- Vælg den .csv-fil, du vil indlæse.
- Afslut med at trykke på knappen "Indlæs fil". (Indlæsningen kan tage et øjeblik, hvis du indlæser mange abonnenter).
- Herefter kan du se importskabelonen.
Sådan matcher du kolonner med kildefil ved import
- Når du importerer dine abonnenter vil du komme frem til at skulle matche din kildefil og e-conomic. Programmet skal altså have at vide, hvor den skal indlæse data fra. Derudover, skal datoformatet være DD-MM-ÅÅÅ.
- Tag stilling til om der er en linje i din kildefil (øverste kasse) der skal spinges over. e-conomic vil ikke indlæse din fil, hvis første linje er en linje med beskrivende tekster. Det kan du komme udenom ved at springe linjen over.
- Match herefter kolonnerne i kildefilen (øverste kasse) og indlæsningen (nederste kasse). Dato
- Hvis du ikke kan udfylde en kolonne kan du vælge en "Fast værdi".
- Hvis der ikke skal data med vælges den faste værdi "Ingen".
- Hvis der skal den samme data på alle kunder vælges "Fast værdi" og den faste data fra rullemenuen.
- Efterhånden som du vælger indstillinger, kan du se, at dataene fra kildefilen bliver kopieret ned i felterne under Indlæsning.
Obs
Vær opmærksom på, at der ikke må være blanke linjer eller felter i den fil du vil importere. Abonnementet og kunderne skal være oprettet, før du kan importere dine abonnenter. Datoformatet skal være DD-MM-ÅÅÅÅ.
Tip
Der er tegn, som ikke er hensigtsmæssige at benytte, når du skal importere data i e-conomic. Du skal undgå at bruge / > da disse ikke tillades i indlæsningen. Tegnene " ' , . ; : er tegn du skal bruge varsomt. Dette skyldes, at denne række tegn benyttes som kontroltegn. Kontroltegn i CSV-filer, forklarer hvordan data er struktureret i filen, lidt som celler i et regnskabsark. Hvis disse tegn optræder i din fil, kan det resultere i, at e-conomic ikke forstår filens struktur og dermed ikke kan indlæse filen.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Abonnement