e-copedia hjælpecenter
Lav en projektomkontering
Denne guide vejleder til, hvordan du omkonterer allerede godkendte eller bogførte projektposteringer, som du af den ene eller anden årsag ønsker at flytte fra et projekt til et andet.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Sådan laver du en projektomkontering
- Tryk på "Projekter" og vælg "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
- Tryk på "Projektposteringer", afgræns din søgning ved at udfylde felterne og tryk på "OK".
- Tryk på Ikonet "Projektomkontering" til højre på linjen ud for den postering, du vil omkontere.
- Tryk på "Ny omkonteringspost", vælg det projekt det skal flyttes til og skriv beløbet, du vil omkontere.
- Tryk på "Udfør". Så får du vist et pop op-vindue, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at omkontere denne postering.Tryk på "OK" for at bekræfte.
Obs
Det er kun muligt at omkontere projektposteringer fra et åbent projekt til et andet åbent projekt eller fra et afsluttet projekt til et andet afsluttet projekt. Du kan altså ikke omkontere på tværs af åbne og lukkede projekter.
Tip
Det er muligt at omkontere projektposteringer direkte fra tidsregistreringen på medarbejderen. Det kan du gøre ved at trykke på "Medarbejdere" og "Tidsregistrering" på den pågældende medarbejder. Dernæst tryk på datoen, hvor aktiviteten er registreret.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Projekter