e-copedia hjælpecenter

Medtag kost- og salgspriser i finans

Denne guide vejleder til, hvordan du integrerer de aktiviteter (tid) og omkostninger (kørsel), som du har registreret på dine projekter, med finans. Vejledningen tager udgangspunkt i kostpriser.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Introduktion

Når du medtager kostpriser i finans flyttes udgiftsposteringerne til en anden konto indtil projektet bliver afsluttet. På den kan man 'skubbe' udgifterne, så de først bliver bogført i driften, når du afslutter projektet.

Hvis du bruger en standardkontoplan i e-conomic, er der oprettet en ”Igangværende arbejde”-konto til formålet. 

Denne funktion kan især være nyttig ved projekter, der strækker sig over en længere periode eller årsskift. Det gør det muligt for dig at registrere mange udgifter på projektet forud for en registreret omsætning. Ved at periodisere dine udgifter, kan de følges ad med projektets indtægter.

Du kan vælge at "medtage kostpriser i finans" på enten aktivitetsgruppeniveau eller på projektgruppeniveau. 

  • Denne funktion kræver tillægsmodulet Projektstyring.

Sådan opsætter du aktivitetsgruppen til at "Medtage kostpriser i finans"

  1. Tryk på "Projekter".
  2. Vælg "Øvrig opsætning" i menuen til venstre og tryk på "Aktiviteter".
  3. Tryk på "Aktivitetsgrupper" og tryk på "Redigér" ud for den gruppe du vil opsætte.
  4. Sæt hak i "Medtag kostpriser i finans"
  5. Udfyld felterne med de konti, du har oprettet til formålet, og tryk på "Gem".

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Projekter

Viser knappen Aktivitetsgrupper i oversigten Aktiviteter – bruges til at gå til listen over aktivitetsgrupper.
Viser indstillingerne for 'Medtag kostpriser i finans' i en aktivitetsgruppe – bruges til at opsætte automatisk bogføring af kostpriser fra projekter i finansregnskabet.

Obs

For at "Medtage kostpriser i finans" på dine aktiviteter, skal du først sikre dig, at de rigtige konti er oprettet i kontoplanen. Du skal definere en konto og en modkonto til tidsforbrug på aktuelle projekter og en konto til at overføre tidsforbruget til ved afslutning af projektet.

Sådan opsætter du projektgruppen til at "Medtage kostpriser i finans"

  1. Tryk på "Projekter".
  2. Vælg "Projekter" i menuen til venstre og tryk på "Igangværende projekter".
  3. Tryk på "Mere" og vælg "Projektgrupper" og tryk på "Redigér" ud for den gruppe du vil opsætte.
  4. Sæt hak i "Medtag kostpriser i finans".
  5. Udfyld felterne med de konti, du har oprettet til formålet, og tryk på "Gem".

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Projekter

Viser menuen 'Projektgrupper' under knappen 'Mere' i fanebladet Projekter – bruges til at få adgang til opsætningen af projektgrupper.
Viser afkrydsningsfeltet "Medtag kostpriser i finans" i Projektgrupper – bruges til at aktivere bogføring af et projekts kostpriser i regnskabet.

Sådan bogfører du tidsregistreringer med "Medtag kostpriser i finans"

  1. Tryk på "Projekter" og vælg "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
  2. Tryk på "Medarbejdere" og find medarbejderen, du vil registrere tid for og tryk på "Tidsregistering".
  3. Tryk på "Ny tidsregistrering" og udfyld felterne.
  4. Tryk på "Gem og ny" for at gemme.

Obs

Bogføringsdatoen på dine tidsregistreringer afhænger af, hvordan du godkender dem. Hvis du trykker på visning af dagens tidsregistreringer, så bogføres der på denne dato. Hvis du trykker på visning af ugens tidsregistreringer, bogføres der på den sidste dag i ugen. Hvis du trykker på visning af månedens tidsregistreringer, bogføres der på den sidste dag i måneden. Vær opmærksom på at hvis du godkender en uge, hvor der indgår to forskellige måneder - f.eks. marts og april - fordi måneden skifter i den valgte uge, vil der forekomme to forskellige bogføringer på den sidste dag i månederne.

Sådan opsætter du omkostninger (kørsel) til at "Medtage i finans"

  1. Tryk på "Projekter" og vælg "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
  2. Tryk på "Medarbejdere" og vælg "Mere".
  3. Tryk på "Km-opsætning".
  4. Sæt hak i "Medtag i finans".
  5. Udfyld felterne med de konti, du har oprettet til formålet, og tryk på "OK".

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Projekter

Viser menupunktet "Km-opsætning" under knappen "Mere" i medarbejderoversigten i projektmodulet – bruges til at åbne indstillingerne for bogføring af kørsel.
Viser afkrydsningsfeltet 'Medtag i finans' i Km-opsætning – bruges til at bogføre kostpriser for kørsel i finans.

Obs

For at "Medtage i finans" på dine kilometerregistreringer (kørsel), skal du først sikre dig, at de rigtige konti er oprettet i kontoplanen. Du skal definere en konto og en modkonto til kørsel på aktuelle projekter og en konto til at overføre kørsel til, når et projekt afsluttes.

Var denne artikel nyttig?