e-copedia hjælpecenter

Om bogføringen af salgsmoms i EU og udland

I denne artikel vil du lære mere om, hvordan du skal håndtere dit salg til udlandet. Når du sælger dine varer til kunder i f.eks. både Sverige (inden for EU) og USA (uden for EU/øvrige lande), skal du sikre dig, at du har den korrekte opsætning. Det indebærer at du har valgt de korrekte salgskonti i de korrekte felter under opsætningen af dine varegrupper, for at få momsen placeret korrekt i din bogføring - og dermed i momsopgørelsen.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Obs

Husk at der grundlæggende er fire ting, du skal holde øje med i forhold til at sørge for, at din moms bliver faktureret og bogført korrekt: din kundes momszone, din vare/ydelses varegruppe, hvilke konti dine varegrupper er indstillet til at bogføre på og hvilke momskoder disse konti er sat op til.

Opsætning af salg til EU og udland

For at se din momsopsætning til salg skal du gå under "Salg", "Varer" og "Varegrupper". Det er varegrupperne i kombination med din kundes momszone der afgører hvilken moms deres salg registreres med. Under varegrupperne vil du kunne se alle varegrupper, momszoner og hvilke konti de er tilknyttet til.  

For både momszonerne EU (rubrik B) og Udland (rubrik C) skal du vælge den salgskonto, der passer til feltet, fra din kontoplan. Det er på denne konto et salg til en kunde med den valgte momszone bliver bogført.

Derfor er det nødvendigt at du i din kontoplan har en salgskonto (eller flere), som er oprettet med den korrekte momskode.

Salgskontoen for varer, der sælges til kunder i EU, er i eksemplet nedenfor kontonr. 1025 med momskoden UEUV 0%.

Har du f.eks. en kunde i momszonen EU (rubrik B) og kontoen for varegruppen under kolonnen EU (rubrik B) er 1025, betyder det at salget skal ramme denne konto. Satsen på din faktura vil blive 0% moms fordi kontoen er sat op til momskoden UEUV (Salg af varer indenfor EU) som har denne sats. Denne opsætning gør også at det rammer din momsopgørelse helt korrekt.

Det er altså kombinationen af momskoden på kontoen og momszonen på kunden, der sørger for at momsen placeres korrekt.

Kan du se at din opsætning ikke er korrekt kan du altid ændre den ved at redigere din varegruppe

Når din opsætning er i orden kan du fakturere dine kunder i EU og øvrige udland på samme måde som du ville dine kunder i Danmark. Systemet ved nu hvordan hvert scenarie skal bogføres.  

Viser en oversigt over varegruppers kontoopsætning i Varegrupper – bruges til at kontrollere, hvilken konto der anvendes ved salg til forskellige regioner.
Viser opsætning af konti for EU- og udlandssalg i en varegruppe – bruges til at sikre korrekt bogføring af salg uden for Danmark.
Viser forskellige konti for salg til EU og udland i kontoplanen – bruges til at sikre en korrekt og automatisk bogføring.

Bogfører du et salg til en privat kunde (ikke en virksomhed) i et andet EU land, og skal du derfor følge EU's regler omkring Moms One Stop Shop, har vi skrevet denne artikel omkring hvordan du aktivere funktionen, og sætter den op korrekt. 

Hvis du er i tvivl om det er sådan, at du skal bogføre salget i din aftale, kontakt venligst din revisor.

Var denne artikel nyttig?