e-copedia hjælpecenter

Opret en faktura med én samlet rabat

Denne guide vejleder dig i, hvordan du giver en samlet rabat på hele din faktura, fremfor en linjerabat i % på alle varelinjer.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Introduktion

Sådan opretter du en vare til samlerabat

  1. Tryk på fanen "Salg" og videre på "Varer".
  2. Tryk på den blå knap "Ny vare".
  3. Herefter udfylder du felterne: Varenummer, Varegruppe og Varenavn. Du skal ikke indtaste pris eller enhed på denne vare.
  4. Tryk på "Gem".
Viser oprettelse af en ny rabatvare i varekartoteket – bruges til at give en samlet rabat på en faktura.

Obs

Hvis du skal give rabat på en faktura hvor varerne er oprettet med moms, skal varen "Rabat" ligge i varegruppen "Vare med moms". Hvis varerne på fakturaen er oprettet uden moms, skal du placere "Rabat" varen i varegruppen "Vare uden moms". (Bemærk: Hvis du ikke bruger e-conomics standardopsætning, kan varegrupperne have andre navne).

Du kan med fordel oprette to "Rabat" varer - én med moms og én uden moms. På den måde har du altid mulighed for at give den korrekte rabat.

Sådan indsætter du rabat på din faktura

  1. Tryk på fanen "Salg" og videre på "Fakturering".
  2. Tryk på blyanten "Rediger" ud for den faktura, du vil indsætte rabatten på.
  3. Tryk på "Ny fakturalinje".
  4. Vælg din rabatvare og indsæt beløbet i minus i feltet "Salgspris".
  5. Nu vil du kunne se rabatten på din faktura.
Viser en fakturalinje med en rabat indsat som et negativt beløb i faktura-kladden – bruges til at fratrække rabatten fra fakturaens totalbeløb.

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Salg

Var denne artikel nyttig?