e-copedia hjælpecenter

Opret primoposteringer - ved skift fra andet regnskabsprogram

Denne guide vejleder til, hvordan du bogfører en åbningsbalance og oprette dem som primoposteringer, når du skifter til e-conomic fra et andet regnskabssystem.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

Før du tager e-conomic i brug, skal du beslutte, om du vil bruge sidste års balance - ultimoposteringerne - eller indeværende års primoposteringer. Primopostering eller åbningsbalance, som man også kalder det, er den første postering i regnskabet. Det gælder både, når man starter sit regnskab op, eller efter en årsafslutning. Når man afslutter sit regnskab ender man op med en ultimopostering og den overføres så til det nye regnskabsår og bliver til en primopostering.

Ultimoposteringer

Indtast ultimoposteringer fra sidste års saldobalance for alle driftskonti (resultatopgørelsen) og statuskonti (balancen).

For at få dine primoposteringer ind i e-conomic, fra dit andet regnskabssystem skal du:

  1. Oprette de regnskabsår det drejer sig om (det tidligere og det nuværende),
  2. Have en saldobalance fra dit tidligere system (hvilke beløb skal stå på hvilke konti).
  3. Når du har indtastet (eller importeret) posteringerne for sidste regnskabsår (brug sidste dato i regnskabsåret, som bogføringsdato) skal du afslutte regnskabsåret for at få overført primoposteringerne til dit indeværende regnskabsår).

Primoposteringer

Indtast primoposteringer for indeværende regnskabsår. 

  • Du tager tallene, som dit tidligere regnskabsprogram allerede har overført til primo, for alle statuskonti.
  • Du indtaster posteringerne i det regnskabsår du starter med (brug første dato i regnskabsåret, som bogføringsdato).

Skal du også fordele dine kunders saldi ud på de enkelte kundekonti?

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du opretter et gammelt regnskabsår, fordeler kunde/debitor saldoen på de enkelte kunder/debitorer og lukker et regnskabsår med primoposteringer.

  1. Opret "gammelt" regnskabsår/bogfør dine posteringer
  2. Fordeling af kundens saldo ud på kundens konto
  3. Luk regnskabsåret med primoposteringer

Sådan opretter du Primo-/Ultimoposteringer

For at oprette primo- eller ultimoposteringer i e-conomic, skal du taste tallene ind fra din saldobalance, som et-benede posteringer i din kassekladde.

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Vælg den kassekladde, du vil arbejde i og tryk på "Ny postering".
  3. Udfyld felterne med en af dine ultimoposteringer. Lad feltet "Modkonto" være tom.
    Vær opmærksom på at Debet/Kredit står korrekt, og der ikke skal stå noget i feltet modkonto. 
  4. Er du i tvivl ift. debit/kredit skal du lade dig rådgive af din revisor.
  5. Vær opmærksom på at alle Primo-/Ultimoposteringer skal have samme bilagsnummer.
  6. Tryk på "Gem og fortsæt". Indtast endnu en gang en ultimopostering og lad igen feltet "Modkonto" være tomt. Fortsæt indtil alle ultimoposteringer indtastet. Når det hele er tastet ind, vil bilagsbalancen gå i nul.
Viser knappen 'Gem & fortsæt' i kassekladden – bruges til at gemme en ultimopostering og fortsætte til den næste.

Obs

Det vil i mange tilfælde være vigtigt at fjerne momskoder på hvert led, når du bogføre din tidligere saldobalance, eftersom momsen bogføres direkte på dine momskonti i den her proces.

Tip

Hvis du starter midt i et regnskabsår skal du indtaste ultimoposteringerne for alle statuskonti for det foregående år.

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Regnskab

Var denne artikel nyttig?