e-copedia hjælpecenter
Slet eller spær en enkelt vare
I denne vejledning kan du se hvordan du kan slette eller spærre en vare i din e-conomic aftale.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
En vare kan kun slettes, hvis der ikke har været bevægelser på den. Hvis der er bevægelser, kan du i stedet spærre den, så den fjernes fra dit varekartotek. Du kan nemt få vist og åbnet dine spærrede varer igen, hvis du senere ønsker at bruge varen.
Sådan spærrer du en enkelt vare
- Tryk på fanen "Salg".
- Tryk på "Varer" i menuen til venstre.
- Find varen du vil spærre og tryk på blyanten "Rediger" ud for denne vare.
- I feltet "Adgang" skal du vælge "Spærret".
- Tryk på "Gem".
- Nu vil varen være skjult i dit varekartotek. Du kan uden problemer få vist dine spærrede varer, hvis du senere får brug for disse, ved at ændre din visning.
Hvis du har spærret en vare, vil du kunne finde den i dit varekartotek, ved at ændre feltet "Vis" fra "Åbn" til "Spærret".
Sådan sletter du en enkelt vare
- Tryk på fanen "Salg".
- Tryk på "Varer" i menuen til venstre.
- Tryk på krydset ud for den vare du vil slette.
- I det nye vindue skal du trykke på "Slet" hvis du er sikker på at du vil slette varen.
- Varen er nu slettet fra dit varekartotek.
Obs
Det vil ikke være muligt at slette en vare, hvis der er bogført noget på varen.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Salg