e-copedia hjælpecenter

Styr momsen ud fra dine varegrupper

Denne guide vejleder i, hvordan du opsætter, hvordan momsen fra salget af din vare/ydelse skal håndteres ud fra varens varegruppe.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Introduktion

I en standardopsætning fra e-conomic findes der fire varegrupper. Disse grupper afgør, hvordan momsen håndteres i dit regnskab fordi de er bestemmende for hvilken moms din kundes faktura får og kan ses for neden: 

  • Varer m/moms, 
  • Varer u/moms, 
  • Ydelser m/moms
  • Ydelser u/moms.

Når du sælger varer eller ydelser til din kunde, er der grundlæggende fire ting, du skal holde øje med i forhold til at sørge for, at din moms bliver faktureret og bogført korrekt: din kundes momszone, din vare/ydelses varegruppe, hvilke konti dine varegrupper er indstillet til at bogføre på og hvilke momskoder disse konti er sat op til. 

Sådan ser du momskoden på varegruppens tilknyttede konti

  1. Tryk på fanen ”Salg”.
  2. Tryk på "Varer" i venstre side.
  3. Tryk på "Varegrupper".
  4. Her kan du få overblikket over hvilke konti, der er tilknyttet dine varegrupper.
  5. Hold musen henover den konto, du ønsker at se momskode og momssats for.
  6. Her kan du se hvilken konto der vil blive bogført på alt efter hvilken momszone din kunde har. Du kan også se hvilken momskode og sats der bliver brugt på kontoen og dermed din kunde.
Jeg ønsker en anden momskode og sats der vises. Hvordan ændres dette?

Momskoden og satsen du kan se, under varegrupperne er tilknyttet den konto som varegruppen er sat op til. Hvis konten er forkert kan du ændre den ved at følge vejledningen for neden. 

Hvis du skal skifte momskode skal du ændre dette på selve kontoens opsætning. Det kan gøres under kontoplanen. 

Oplever du at selve satsen eller andet ved momskoden er forkert kan du tilrette den under momskodens opsætning. Se hvordan i guiden "Opret momskoder".

Viser et tooltip over et kontonummer i varegruppelisten – bruges til at se kontoens navn, momskode og momssats.

Det er momskoden på den tilknyttede konto til momszonen på varegruppen, der bestemmer hvilken moms, der beregnes, når du sælger en vare eller ydelse i e-conomic.

Sådan redigerer du en konto på din varegruppe

  1. Tryk på fanen ”Salg”.
  2. Tryk på "Varer" i venstre side.
  3. Tryk på "Varegrupper".
  4. Tryk på "Rediger" til højre for den varegruppe, du ønsker at ændre konto på.
  5. Udfyld rubrikkerne med de ønskede konti. Det skal gøres enkeltvis for hver varegruppe.
  6. Tryk på "OK" for at gemme dine ændringer.
Viser kontofelterne på en varegruppe i vareopsætningen – bruges til at ændre hvilke salgskonti der skal bogføres på.

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Salg

Var denne artikel nyttig?