e-copedia hjælpecenter
Tilføj Betalingslink til dine fakturaer
Denne artikel gennemgår, hvordan du tilføjer et Betalingslink til dine fakturaer.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Introduktion
Obs
Betalingslink kan i øjeblikket ikke tilføjes via vores mobil app. For at benytte denne funktion, skal du logge ind på e-conomic via en computer eller webbrowser. Vi arbejder på at gøre denne funktion tilgængelig i appen i fremtiden og sætter pris på din tålmodighed.
Efter du har lavet opsætningen af Betalingslink, er du klar til at bruge integrationen, når du fakturerer dine kunder.
Det fungerer på følgende måde: Når du har sat fakturaen op med betalingslink (som er slået til som standard), vil din kunde få vist alle tilgængelige betalingsmetoder, der er sat op i pensopay's betalingsvindue.
Tip
For at gøre det nemt for dig, er betalingslink automatisk aktiveret på alle fakturaer.
Opret en faktura med Betalingslink
- Gå til fanen "Salg".
- I menuen til venstre skal du under "Fakturering" vælge "Fakturaer".
- Tryk på "Ny faktura" for at oprette en fra bunden, eller vælg en eksisterende ved at trykke på blyants-ikonet "Redigér" ude til højre for den.
- Betalingslink er som standard aktiveret på alle fakturaer, men kan ændres i indstillingerne.
- Tryk derefter på "Bogfør og send faktura", som afsender fakturaen til kunden.
- I e-mailen med fakturaen vil kunden kunne klikke på et link, der viser alle tilgængelige betalingsmetoder i betalingsvinduet. Dette inkluderer f.eks. MobilePay, hvis det er valgt som en mulighed.
Når du bogfører flere fakturaer samtidig (massebogføring), bliver der automatisk tilføjet betalingslink til alle dine fakturaer.
Dette gør det nemt og effektivt at håndtere flere fakturaer på én gang, uden at skulle tilføje betalingslink individuelt.
Når du bogfører og sender en faktura med Betalingslink til dine kunder, modtager de en e-mail fra post@e-conomic.dk, baseret på den skabelon, du har valgt i e-conomic.
E-mailen indeholder typisk information om fakturaens dato og betalingsfrist, samt en vedhæftet PDF-version af fakturaen. Den præcise formulering og layout afhænger af den valgte e-mail skabelon.
Hvis Betalingslink er aktiveret, vil dine kunder også have mulighed for at betale fakturaen direkte via et link i e-mailen.
Obs
Vær opmærksom på, at du kun kan tilføje betalingslink til fakturaer sendt via e-mail – ikke til e-fakturaer.
Håndter Betalingslink posteringer fra pensopay i din kassekladde
Når ens kunder har betalt deres faktura via betalingslink, sker der flere automatiske processer i regnskabsprogrammet:
- Først oprettes der en "Kundeindbetaling" postering i systemet. Denne postering udligner kundens saldo og modposteres på den konto, der er valgt som pensopay tilgodehavende.
- Inden for 2-3 dage efter dette "settlement" udbetaler pensopay pengene. Dette resulterer i en ny postering, der påvirker følgende konti:
- Krediterer pensopay tilgodehavende kontoen.
- Debiterer bankkontoen med det indbetalte beløb.
- Debiterer gebyrkontoen med det relevante transaktionsgebyr.
- Disse posteringer oprettes automatisk i kassekladden, hvilket sikrer, at regnskabet altid er opdateret og afspejler de faktiske pengestrømme.
- Den oprindelige salgsfaktura bliver automatisk markeret som betalt og udlignet i systemet.
Denne automatiserede proces sikrer nøjagtighed i bogføringen og sparer tid ved at eliminere behovet for manuel indtastning af disse transaktioner.
Når du aktiverer kortbetaling med pensopay, vil de automatisk udbetale pengene fra betalte fakturaer hver dag, men med en forsinkelse på tre bankdage. Hvis du modtager betaling for flere fakturaer på samme dag, vil de blive udbetalt samlet. Denne udbetaling bliver automatisk registreret i e-conomic.
Du kan ændre udbetalingsperioden ved at logge ind på pensopay eller kontakte dem. Du har mulighed for at vælge mellem 7 dage, 14 dage eller en måned.
Daglig udbetaling er standard, og alle udbetalinger sker med en forsinkelse på tre bankdage.
Bemærk: Inden pensopay foretager deres første udbetaling, vil de bede om nogle dokumenter fra dig for at overholde hvidvaskningsloven i form af en KYC-ansøgning. De vil holde din saldo tilbage, indtil de har modtaget det nødvendige.
Obs
Der sker ingen ændringer i kassekladden, når du sender fakturaen. Posteringen oprettes først, når kunden har gennemført betalingen.