e-copedia hjælpecenter
Tilføj et historisk anlægsaktiv
Hvis du har brug for at bogføre et eksisterende anlægsaktiv, som du allerede afskriver på, kan du her læse, hvordan du registrerer det i e-conomics anlægskartotek.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
- Periodsering og Anlæg kan aktiveres i Market, ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre.
Sådan tilføjer du et eksisterende/historisk anlægsaktiv
- Tryk på fanen "Regnskab".
- Tryk på "Søgning og lister" i menuen til venstre og vælg "Anlægskartotek".
- Tryk på "Nyt aktiv" og udfyld felterne. Udfyld feltet "Restlevetid" med det antal måneder, hvor der skal afskrives i e-conomic - altså den resterende levetid af aktivet. I feltet "Afskrevet" udfylder du det beløb, som aktivet allerede er afskrevet med.
- Tryk på "OK".
- Afslutningsvis skal du lave en afskrivningskørsel, for at aktivet bliver bogført.
Er du i tvivl om hvordan en afskrivningskørsel laves, anbefaler vi at du kigger på guiden her.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Periodisering og Anlæg