e-copedia hjælpecenter
Knyt vare/ydelse til abonnement
Denne guide vejleder i, hvordan du tilknytter varer/ydelser til dit abonnement.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Når du har oprettet dine abonnementer, skal du tilknytte dine varer/ydelser til det pågældende abonnement.
- Funktionen Abonnement er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Komplet.
Sådan tilknytter du varer/ydelser til dit abonnement
- Tryk på fanen "Salg" øverst i e-conomic.
- Vælg "Abonnementer" under "Fakturering" i menuen til venstre.
- Tryk på knappen ”Tilknyt varer/ydelser” til højre for ét af dine abonnementer.
- Tryk på den blå knap "Tilknyt vare/ydelse".
- Udfyld felterne.
- Tryk på ”OK” for at gemme.
Antal
Antallet af varer/ydelser i en fakturaperiode. Du skal f.eks. indtaste ‘3’ for et kvartalsvist abonnement på en vare, der leveres månedligt.
Særpris
Denne pris vil blive valgt i stedet for varekartoteksprisen ved fakturering. Vær opmærksom på, at prisen 0,00 også er en pris.
Afdeling
Har du sat en afdeling på varen, vises den her. Den kan naturligvis ændres, eller du kan tilføje en ny afdeling.
Sådan laver du kvartalsabonnement
- Skal du oprette et abonnement, der gælder for et kvartal, for en "månedsvare", skal du skrive 3 i feltet "antal".
- Tryk på "Gem" - og den vil være oprettet med 3 "månedsvarer" for abonnementet.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Abonnement