e-copedia hjælpecenter

Kopier, vend eller tilbagefør en postering

Har du bogført en postering med en fejl, eller ønsker du at lave en postering magen til en allerede bogført postering, kan du kopiere, vende eller tilbagefører den bogførte postering.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Skrevet af Taim Hassan
Senior Customer Training Specialist
Et portrætbillede af en mand
Taim Hassan

Senior Customer Training Specialist

Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.

 

Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.

Du er her i artikel-serien

Sådan kopierer, vender eller tilbagefører du en postering

  1. Tryk på fanen "Regnskab".
  2. Tryk på "Søgning og lister" i menuen til venstre og vælg "Posteringer (find bilag)".
  3. Søg din postering frem via søgefelterne og tryk på knappen "OK".
  4. Tryk på ikonet "Vis transaktioner" til højre for din postering.
  5. Tryk på enten "Tilbagefør", "Kopier" eller "Vend", alt efter hvad du ønsker der skal ske med bilaget.
  6. Når du har foretaget dit valg, vil der fremkomme en dialogboks, hvor du skal tage stilling til, i hvilken kassekladde du vil have oprettet dine posteringer.
  7. Udfyld felterne. Posteringen kan nu findes i den valgte kassekladde, hvorfra det kan bogføres.
Hvorfor oprettes flere posteringer i kassekladden, når jeg kun har tilbageført en postering?

En postering dækker over kontobevægelser i regnskabet med typisk 3 posteringer pr. bevægelse: en postering på en udgifts- eller indtægtskonto, en postering på en momskonto og en postering på en bankkonto.

Kort sagt er en postering hver gang der bogføres på en konto.

Når du trykker på "Tilbagefør" kigger systemet på hver konto, som der er blevet bogført på, og opretter derefter en postering i din kassekladde for hver af dem.
Hvilket vil sige at en postering med en udgifts- eller indtægtskonto og en bankkonto ville generere 2 enkeltstående posteringer i din kassekladde, som begge skal bogføres for at regnskabet "nulstilles". Hvis der har været en momskode på posteringen du tilbagefører, vil dette ikke oprette en postering, fordi den i stedet fremgår på posteringen der oprettes i kassekladden ved tilbageførsel.

Hvis du tilbagefører en flerbenet postering, som er en postering der rammer flere konti, bliver der naturligvis oprettet flere posteringer i kassekladden alt efter hvor mange konti der er bogført på.

Viser ikonet "Vis transaktioner" i listen over posteringer – bruges til at åbne mulighederne for at kopiere, vende eller tilbageføre en postering.
Viser knappen 'Tilbagefør' i bilagsvisningen – bruges til at tilbageføre et bilag, der er oprettet forkert.

Obs

Har du bogført en postering i fremmed valuta, der har medført, at der er bogført en systempostering med en valutakursdifference, kan du ikke benytte "Tilbagefør", "Kopier" eller "Vend". Du er derfor nødt til selv at tilbageføre posteringen manuelt, ved at oprette en postering på samme måde som den originale postering, blot hvor debet/kredit er vendt om.

Tip

Før du bogfører den tilbageførte postering, anbefaler vi, at du trækker en rapport med flueben i funktionen "Medtag kladdeposteringer". Det kunne eksempelvis være en saldobalance. På den måde kan du se, hvordan de poster du har tilbageført vil påvirke regnskabet, før du bogfører.

Skal bilaget tilbageføres, kopieres eller vendes? 

Vælg "Tilbagefør" for at tilbageføre bilaget. Dette bruges, hvis posteringen er oprettet forkert, hvor eksempelvis beløb er posteret på den forkerte konto. Når bilaget tilbageføres vendes debet/kredit, så det tilbageførte bilag udligner posteringen med fejl og går i nul. 

Vælg "Kopier" for at genskabe bilaget. Dette bruges, hvis du ønsker at bogføre et identisk bilag.

Vælg "Vend" for at vende debet/kredit om. Dette bruges, hvis et beløb eksempelvis er debiteret på en konto, men skulle være krediteret (eller omvendt). Systemet vil først tilbageføre det oprindelige bilag med fejl, så posteringen går i nul og herefter lave det nye, med omvendt debet/kredit end det, som først var oprettet. 

Uanset hvilken mulighed du vælger, vil e-conomic oprette posteringerne i den valgte kassekladde, hvorefter de kan bogføres som vanligt. 

Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Regnskab

Var denne artikel nyttig?