e-copedia hjælpecenter
Opret vare/ydelse i udenlandsk valuta
Denne guide vejleder til, hvordan du opretter en vare/ydelse i en anden valuta end din grundvaluta.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Hvis du sælger varer til udenlandske kunder i en anden valuta end din egen, er det vigtigt, at du angiver prisen på varen i den pågældende valuta, da e-conomic ikke omregner beløbet, der står i din grundvaluta.
Når du befinder dig i dit varekartotek, har du mulighed for at vælge hvilken valuta, som skal vises udover din grundvaluta. Når du vælger en valuta-visning, vil der til højre for varens salgspris kunne ses en ny kolonne, med den salgspris du kan angive for den enkelte vare i valuta-kurs.
Sådan opretter du en vare i udenlandsk valuta
- Tryk på fanen "Salg".
- I menuen til venstre skal du under "Varer" trykke på "Varer".
- Tryk på drop-down menuen ud for feltet "Valuta".
- Vælg den valuta, du ønsker at angive priser i.
- Tryk på linjeikonet "Redigér" ud for varen, du ønsker at angive pris for.
- Angiv prisen i det felt, hvor der står "Salgspris" og den nye valuta f.eks. "Salgspris EUR".
- Tryk på "Gem" for at gemme prisen.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Salg