e-copedia hjælpecenter
Ret eller tilbagefør kundeindbetaling i forkert valuta
Hvis du har bogført en kundeindbetaling i en anden valuta end den, fakturaen er sendt ud i, vil det ikke være muligt at udligne den. Vi vil derfor vise dig her, hvordan du retter og tilbageføre kundeindbetalinger i forkert valuta.
Senior Customer Training Specialist
Som Senior Customer Training Specialist i e-conomic arbejder jeg med at gøre læring let at forstå og bruge i praksis. Jeg udvikler og optimerer indhold på tværs af vores læringskanaler – fra e-copedia og kurser til digitale formater og AI løsninger – altid med fokus på, at vores brugere hurtigt kan omsætte viden til handling.
Jeg brænder for at oversætte komplekse funktioner til klare, meningsfulde løsninger og skabe den dér “aha”-følelse, når noget pludselig giver mening. Det handler for mig om mere end træning – det handler om at give mennesker selvtillid i deres arbejde.
Introduktion
Først gennemgår vi, hvordan du tilbageføre for det skal du nemlig også vide for at kunne rette kundeindbetalingen med forkert valuta.
Er der sket en udligning og er der dermed blevet oprettet valutakursdifferencer - skal du i stedet følge næste guide.
For at rette, skal du tilbageføre indbetalingen i den pågældende "forkerte" valuta, og bagefter lave en ny kundeindbetaling med den "korrekte" valuta, som tilhørende fakturaen oprindeligt er oprettet i.
Sådan tilbagefører du en kundeindbetaling i forkert valuta
- Tryk på fanen "Regnskab" og vælg "Søgning og lister".
- Tryk på "Posteringer (find bilag)".
- Har du bilagsnummeret på kundeindbetalingen, kan du taste det ind i "Fra bilag" og "Til bilag" og trykke på "OK" for at søge.
- Når du har fundet posteringen det drejer sig om, skal du trykke på "Vis transaktioner" ude til højre.
- Tryk på ikonet øverst til venstre, "Tilbagefør".
- I det vindue du får frem nu, skal du taste de informationer ind, som bilaget skal bogføres med, og den kassekladde, som du vil have bilaget ind i.
- Afslut ved at trykke "OK", hvorefter posteringen nu ligger i den kassekladde du har valgt, og skal blot bogføres som den er.
En postering dækker over kontobevægelser i regnskabet med typisk 3 posteringer pr. bevægelse: en postering på en udgifts- eller indtægtskonto, en postering på en momskonto og en postering på en bankkonto.
Kort sagt er en postering hver gang der bogføres på en konto.
Når du trykker på "Tilbagefør" kigger systemet på hver konto, som der er blevet bogført på, og opretter derefter en postering i din kassekladde for hver af dem.
Hvilket vil sige at en postering med en udgifts- eller indtægtskonto og en bankkonto ville generere 2 enkeltstående posteringer i din kassekladde, som begge skal bogføres for at regnskabet "nulstilles". Hvis der har været en momskode på posteringen du tilbagefører, vil dette ikke oprette en postering, fordi den i stedet fremgår på posteringen der oprettes i kassekladden ved tilbageførsel.
Hvis du tilbagefører en flerbenet postering, som er en postering der rammer flere konti, bliver der naturligvis oprettet flere posteringer i kassekladden alt efter hvor mange konti der er bogført på.
Hvis din kundeindbetaling er oprettet i den korrekte valuta, men det er din faktura som er i den forkerte valuta, skal du lave en kreditnota for at tilbageføre fakturaen.
Selvom fakturaen er i en anden valuta end grundvalutaen på din aftale, skal du lave kreditnotaen på samme måde som beskrevet i guiden. Husk derefter at oprette fakturaen på ny med korrekt valuta og udligne den med kundeindbetalingen.
Hvis du ikke kan se knappen "Tilbagefør" efter du har trykket på "Vis transaktioner", er det fordi der er lavet en udligning og hvor der dermed er blevet oprettet valutakursdifferencer.
I stedet for at følge processen beskrevet i denne guide, skal du lave en manuel tilbageførsel som beskrevet i denne guide.
Obs
Felterne i "Posteringer (find bilag) er afgrænsningsfelter - så jo mere du udfylder af søgekriterier, jo mere snæver bliver din søgning og du vil få vist mindre. Derfor - har du kun meget lidt information at gå efter, søg da kun i et enkelt eller to felter.
Tip
For at kunne udligne faktura og kundeindbetaling med hinanden, skal de begge bogføres i samme valuta.
Et typisk scenarie ville være, at man har sendt en faktura afsted i f.eks. EUR, men når du får pengene fra kunden, er det i DKK - eller at du ved en fejl bogfører indbetalingen i DKK.
Sådan opretter og bogfører du en kundeindbetaling i anden valuta
- Gå til fanen "Regnskab".
- Tryk på "Ny postering" i kassekladden og vælg typen "Kundeindbetaling".
- Udfyld felterne "Dato", "Fakturanr.", "Valuta", "Kurs", "Modkonto" og evt. "Tekst".
- Afslut ved at trykke på "Gem".
- Nu er kundeindbetalingen oprettet i den korrekte valuta, klar til at blive bogført.
Tip
Automatisk udfyldelse via fakturanr.
Ud fra fakturanummer kan systemet selv finde både den kunde samt det beløb der i dette tilfælde er tale om. Nu skal du blot sige gem og derefter bogføre, og så er denne kundeindbetaling lavet.
Se beskrivelse af felterne her: Knapper og felter i Regnskab